22. januar 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Moderne landskaber i Palæfløjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Moderne landskaber i Palæfløjen
Roskilde Avis - 12. januar 2020 kl. 07:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Kunstforening åbner året med en udstilling, hvor man kan se moderne landskabsmalerier, som afspejler nutidens landskab og bondeland. Det sker lørdag 18. januar klokken 12 til 14 i Kunsthuset Palæfløjen.

Ophav til værkerne er Søren Martinsen. Han har gjort sig bemærket med store soloudstillinger over hele landet med sinde oliemalerier og grafiske værker, der hovedsageligt beskæftiger sig med landskabet.

Søren Martinsen billeder har et næsten fotografisk præg.

Det danske landskab har været et motivisk omdrejningspunkt i Søren Martinsens værker siden 2006. I Martinsens værker er udgangspunktet, at landskabet hverken er mere eller mindre end hvad vi lægger i det, det er et produkt af os selv, en menneskeskabt konstruktion.

Ved at beskæftige sig konsekvent med landskabet i sin kunst gør Søren Martinsen os kritisk opmærksomme på de kunstneriske traditioner og dogmer, der er iboende i en sådan kunst-genre, og viser også hvordan sådanne konstruktioner ubevidst er med til at skabe vores opfattelse af virkeligheden, verden og æstetikken.

Fakta
Fernisering lørdag 18. januar fra klokken 12 til 14.

Kunsthuset Palæfløjen finder man på Stændertorvet 3 c

Udstillingen vises til og med 16. februar.

Åbningstiden er tirsdag til søndag mellem klokken 12 og 16.

Gratis adgang.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk