23. september 2020
pistol
Foto: Free/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mistænkt for charmør-bedrageri frikendt for trusler med pistol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistænkt for charmør-bedrageri frikendt for trusler med pistol
Opdateret 15. december 2017 kl. 15:45
Roskilde Avis - 14. december 2017 kl. 06:21
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rettet: Overskriften på denne artikel er rettet, da vi oprindeligt havde betegnet den omtalte unge mand som ”Tiltalt charmørbedrager”. Han er ikke tiltalt, men alene sigtet i nogle endnu ikke færdigefterforskede sager om bedrageri. Derfor er overskriften nu ændret.

En af de unge mænd fra Roskilde, der har været efterlyst i sagerne om charmør-bedragerier af svage personer, er frikendt for at have truet en kvinde med en pistol. Han blev til gengæld dømt for at have en gaspistol på sin adresse.

arrow Læs også: Snyd for over 1,6 mio. kroner

I den forbindelse sad han fængslet, efter at politiet anholdt ham på en adresse i Roskilde 19. december 2016 og frem til 6. februar, da sagen var i retten.

Den unge Louise fra Sønderjylland, har tidligere fortalt sin historie til Roskilde Avis. Hun har også anklaget ham for at snyde hende for 200.000 kroner, plus penge fra kviklån og benzinkort.

Louise er 25 år og lidt tilbage i udviklingen. Hun havde mødt den anklagede i forbindelse med Roskilde Festival og forklarede, at han lokkede hende til at købe flere mobiler, udlevere private oplysninger og sit nem-id.

På anklagebænken
Under sagen ved Retten i Roskilde kom det frem, at han i december 2016 via det sociale medie snapchat havde sendt en video til Louise, hvor hun kunne se, at der blev sat et magasin i en pistol og taget ladegreb.

Louise forklarede i retten, at hun blev bange og opfattede det som en trussel.

Efterfølgende sms'ede han til Louise:

"Hvad Fuxk er det du siger til folk jeg har voldtaget dig og tag dine pegen".

"Er du syg i hovedet svar tilbage så vil jeg blive meget gald ellers bliver jeg sur" og lignende, hvilket Louise også opfattede som en trussel.

Den anklagede forklarede i retten, at han havde sendt videoen til en stor del af- eller muligvis alle til hans kontakter på snapchat. Den var ment som en teaser til hans musikprojekt.

Først efter han havde sendt den, blev han klar over, at Louise havde anmeldt ham.

Han forklarede videre, at han sendte beskederne, fordi han blev sur, da han mente, at Louise havde løjet om ham - ikke fordi han ville true hende.

Retten kom frem til, at fordi den mistænkte havde sendt videoen til så mange, kunne den ikke opfattes som en specifik trussel.

Han erkendte sig skyldig i at have gaspistolen hos sig, og straffen blev fastsat til 10 dages fængsel.

Tanker fra fængslet
Den anklagede forklarede, at han havde gjort sig mange tanker, mens han sad i fængsel.

Han fortalter også, at han ikke tilhørte noget bandemiljø og ikke er registreret som banderelateret mere.

Når han kom ud fra fængslet, var hans plan at afslutte 9. og 10. klasse, at komme på højskole for at lære noget om musik og kokkeri.

Hans mentor gennem tre år i Roskilde Kommune forklarede, at den tiltaltes omgang med vennerne i Roskilde var dårligt for ham. Hun mente, at det gik bedre for ham, når han gik i skole.

Derfor anbefalede hun, at han fik et højskoleophold, så han kunne dyrke nogle af sine interesser.

I Roskilde er flere svage personer i de seneste år blevet snydt for mange hundredetusinder kroner af flere bedragere. Politiet er fortsat i gang med at undersøge sagerne for at samle yderligere beviser.

Oplysningerne i denne artikel er hentet i et udskrift af dombogen og fra interviews med flere bedragede personer.

Louise er anonymiseret, men redaktionen kender hendes rigtige navn.

arrow Læser-reaktioner på charmør-bedragere:Flere snydt i Roskilde
05. oktober 2017 kl. 12:06 Opdateret: kl. 10:41
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk