21. maj 2018
Østervangsskolen er en af dem, som Roskilde kommune i disse år må bruge penge på at sætte i stand, fordi bygningerne gennem mange år ikke er blevet ordentligt vedligeholdt. (Foto: Per Rudkjøbing)
Østervangsskolen er en af dem, som Roskilde kommune i disse år må bruge penge på at sætte i stand, fordi bygningerne gennem mange år ikke er blevet ordentligt vedligeholdt. (Foto: Per Rudkjøbing)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindretal af borgere til sparsommeligt møde om Roskildes økonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindretal af borgere til sparsommeligt møde om Roskildes økonomi
Opdateret 16. maj 2018 kl. 10:11
Roskilde Avis - 16. maj 2018 kl. 10:09
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan kan Roskilde kommune løse sine opgaver bedre og billigere, så der fortsat bliver råd til at holde en god standard, selv om udgifterne vokser hurtigere end indtægterne. Sådan lød temaet for det første af tre møder, hvor borgerne var inviteret til at komme med deres ideer til medlemmer af byrådet.

Sparsommeligheden prægede samtidig dette møde tirsdag aften på Østervangsskolen på en helt anden måde. Under halvdelen af deltagerne var nemlig helt 'almindelige' borgere, for nu at bruge dette slidte udtryk.

Langt de fleste var faktisk medlemmer af byrådet eller ansatte i kommunen, der var sendt på arbejde. Bl.a. hele den 5 mands store direktion, der sad i beredskab for at kunne svare på mere vanskelige spørgsmål.

Fra byrådet deltog følgende medlemmer: Joy Mogensen (S), Daniel Prehn (S), Claus Larsen (S) Jette Henning (S), Karim Arfaoui (S), Poul Andersen (S), Gitte Kronbak (S), Henning Sørensen (S), Pierre Kary (S), Camilla Mokvist (S), Jette Tjørnelund (V), Marianne Kiærulft (V), Jan Herskov (DF) og Jeppe Trolle (R).

Konkurrence med vejret
Borgmester Joy Mogensen konstaterede først, at det gode forårsvejr havde været en hård konkurrent, og det var et svært emne sådan at tage stilling til kommunens overordnede økonomi.

- Normalt er det jo politikerne selv i byrådet, der sammen med kommunens administration starter med at lave forslag til et nyt budget, som borgerne og de ansatte derefter får mulighed for at forholde sig til.

- Men denne gang har vi ønsket at få ønsker og ideer fra borgerne ind tidligere i processen, og derfor holder vi nu disse møder, forklarede hun.

Borgmesteren skitserede derefter de økonomiske udfordringer for Roskilde kommune, der ganske vist har en solid økonomi, men alligevel bliver påvirket af flere tendenser i samfundet. F.eks. stiger udgifterne til psykisk sårbare unge og til ældre betydeligt hurtigere end indtægterne.

- Derfor er vi nødt til at gøre nogle ting smartere og lettere, forklarede Joy Mogensen.

God debat
I næsten to timer blev en række eksempler på sparemetoder og -forslag herefter diskuteret i fire forskellige grupper, hvor alle deltagerne kastede sig ind i diskussionen.

Midtvejs forlod en deltager, der er kendt for at skrive læserbreve om kommunens elendige økonomi, arrangementet.

Til sidst aflagde forskellige byrådsmedlemmer rapport om debatten i deres gruppe. De var enige om, at arrangementet blandt de deltagende borgere havde vist en vilje til at lytte på andre og gå på kompromis. Der var også villighed til at foretage en hårdere prioritering, når det er nødvendigt, kunne de berette om.

Til sidst takkede borgmester Joy Mogensen deltagerne:

- Jeg er også kommet til at se på nogle gamle forslag med nye øjne, konkluderede hun.

De to kommende møder om Roskilde kommunes budget foregår:

28. maj, kl. 18.30-21.30 - Viby Sj. Idrætscenter, hal 1+2, Lindevej 32, 4130 Viby Sj.

18. juni, kl. 18.30-21.30 - Jyllingehallerne, Multihallen, Planetvej 35, 4040 Jyllinge

Sparemetoder - eksempler
Grønthøstermetoden: Hvis man sparer lidt over alle områder, bliver det ligeligt fordelt, og så kan de enkelte udvalg selv få indflydelse indenfor deres område. På den måde bliver alle behandlet ens, og besparelser bæres i fællesskab.

Privatisering: Kommunen kan udbyde flere opgaver i konkurrence til private, f.eks. genoptræning, psykolog-bistand eller opgaver med beskæftigelse. På den måde kan private virksomheder få mulighed for at komme med nye og måske bedre løsninger i forhold til kommunens nuværende indsats.

Bedre brug af bygningerne: Ved at samle dagtilbud i færre børnehuse med flere børn og flere ansatte kan kræfterne bruges bedre og mere økonomisk. Det samme gælder indenfor administration og på skolerne.

Indførelse af betalt parkering i Bymidten: På den måde bliver der større udskiftning på p-pladserne, der ikke længere optages af ansatte i byen, men kan bruges af kunder og besøgende. Indtægterne herfra kan dog ikke bare puttes i kommunekassen men må kun anvendes til investering i nye p-pladser eksempelvis parkeringshuse.

Spareforslag - eksempler
Færre busser i yderområder, der i stedet skal betjenes med flextrafik og samkørsel. I øjeblikket har kommunen store udgifter til busser med faste afgange og meget få passagerer.

Færre skoledistrikter. Dermed vil de tilbageværende skoler få flere elever og lærere, så de bedre kan løse deres opgave både fagligt og økonomisk.

Flere ældre skal have udvidet hjælp til træning i eget hjem, fremfor at komme på aflastningsplads. Erfaringen viser, at de dermed hurtigere kommer på benene igen efter et hospitalsophold.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk