27. september 2020
Merete Dea Larsen startede sin lokalpolitiske løbebane allerede, da Roskilde Byråd endnu holdt til i det gamle røde rådhus på Stændertorvet.
gallery icon

Se billedserie

Merete Dea Larsen startede sin lokalpolitiske løbebane allerede, da Roskilde Byråd endnu holdt til i det gamle røde rådhus på Stændertorvet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Meretes comeback-plan i DF: Vi vil ikke bare flyttes rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Meretes comeback-plan i DF: Vi vil ikke bare flyttes rundt
Roskilde Avis - 14. august 2020 kl. 03:11
Af Foto: Jørgen Jørgensen

- Vi er ikke en brik, som de andre partier bare kan flytte rundt med. Vi skal sørge for en stærk og selvstændig profil på midten, så vi kan få indflydelse ved at samarbejde til både den ene og den anden side.

Sådan lyder en vigtig ingrediens i opskriften på en politisk fremtid, som lederen af Dansk Folkeparti i Roskilde Byråd Merete Dea Larsen prøver at anvende for at vende partiets store nedtur.

Ved Folketingsvalget i 2015 opnåede DF over 20 pct. af stemmerne, mens det i øjeblikket kun ligger til 6-7 pct. i meningsmålingerne. Derfor er det nu nødvendigt at gentænke den lokalpolitiske indsats før kommunevalget i efteråret 2021.

Merete Dea Larsens analyse er, at DF's indvandrer-kritiske holdning er blevet accepteret af de øvrige partier - ikke mindst Socialdemokratiet, der på den måde har hentet mange af sine tidligere vælgere tilbage igen.

Samtidig har Nye Borgerlige haft held til at fremstå endnu hårdere på indvandrer-politikken, selv om mange af deres forslag slet ikke kan gennemføres, og partiets socialpolitik mest er til fordel for velhavere i Nordsjælland og ikke typiske DF-vælgere.

Sværere i modgang
- Selvfølgelig var det lettere i alle de år, hvor det bare gik fremad og opad for DF. Nu er det blevet sværere, når vi har modgang. Men så må vi gøre os mere umage, så folk igen kan få øjnene op for det vigtigste i vores politik, forklarer Merete Dea Larsen.

Som et af de afgørende punkter peger hun på ældre-området, der traditionelt også har været en mærkesag for partiet.

- Vi har jo i mange år været med til at sikre flere penge til ældre-sektoren. Men pengene er ikke altid blevet brugt på det område, og her skal vi bliver skarpere til at holde øje med, at beslutningerne rent faktisk bliver ført ud i livet.

- De seneste sager fra flere plejehjem i Jylland viser jo, at det stadig er et stort problem, hvor mange ældre ikke får den behandling, de burde - og som det er besluttet politisk.

Er presset ind
Ifølge Merete Dea denne type af dårlig behandling opstå pga. dårlig løn, manglende prestige og arbejdsmiljøet i ældre-sektoren.

- Men vi må nok også erkende, at man har fået presset for mange medarbejdere ind på et område, hvor de egentlig ikke ønsker at arbejde. Det kommer der jo ikke noget godt ud af, siger hun.

Hendes løsning er en fortsat øget prioritering af ældre-området, for at hjælpe folk efter et langt arbejdsliv - fremfor at bruge pengene på alt muligt andet.

- De store problemer på ældre-området viser, at der er brug for os. For ingen af de andre gør noget for alvor.

Ud af skyggen
Roskildes DF-leder er meget bevidst om, at partiet i det lokale arbejde skal sørge for at komme ud af skyggen fra andre.

- Hverken Socialdemokratiet eller Venstre og Konservative skal automatisk kunne regne med os. Vi må fremlægge vores egne politiske punkter for at få større opbakning til dem.

I Roskilde har DF netop indgået et valgteknisk samarbejde med Liberal Alliance for på den måde at undgå stemmespild ved det kommende kommunevalg.

- Politisk har vi fælles synspunkter, men det spiller da også ind, at vi er nogenlunde jævnbyrdige og ligeværdige. For i et valgteknisk samarbejde, er det jo normalt de store, der får mandatmæssig fordel ud af det, forklarer Merete Dea Larsen.

- Jeg er glad for, at DF-medlemmerne i Roskilde allerede har valgt mig som spidskandidat til kommunevalget. Nu har vi ro til at kunne koncentrere os om det politiske arbejde og skabe den sociale og nationale profil, som vælgerne forventer af os.

Samtidig er partiet med i det nuværende budget-forlig for 2020 sammen med S og R, hvilket efter Merete Deas mening også har givet større muligheder for at præge den konkrete politik.

tk

Blå bog
Navn: Merete Dea Larsen.

Født: 1978 i Veddelev, hvor
Faderen Finn Larsen var selvstændig vognmand, mens moderen Lonni havde job som sekretær.

Både folkeskolen og gymnasiet blev klaret i Himmelev, hvor hun sluttede som sproglig student.

Så havde hun et 'fjumreår' som piccoline på sygehuset, hvilket, hun selv mener, var meget lærerigt.

Blev uddannet farmakonom hos Paul Bundgaard på Domapoteket, hvor hun nåede at arbejde i 10 år.

I 2006 blev hun af Dansk Folkeparti valgt til Roskilde Byråd, hvor hun nåede at sidde den første periode sammen med sin far.

Har siden været politisk leder for DF i Roskilde.

Efter partiets store valgsejr ved folketingsvalget i 2015, nåede Merete Dea samtidig at arbejde fire år på Christiansborg.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk