25. november 2020
(Foto: Jan Partoft)
(Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange narko- og spiritussager fra trafikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange narko- og spiritussager fra trafikken
Roskilde Avis - 20. oktober 2020 kl. 12:43

Politiet fik i weekenden og dagene op til den fat i mange trafikanter, der enten var påvirket af en eller anden form for narko eller spiritus.

Fredag før midnat til lørdag blev en 24-årig bilist stoppet ved McDonald's drive in på Ringstedgade. Det viste sig at han var narkopåvirket og uden kørekort, det havde han tidligere fået frakendt.

Senere på natten blev en bil stoppet på Ternevej, hvor chaufføren, en 33-årig mand, var påvirket af spiritus.

Tuktuk i grøften

På Køgevej ved lige efter Lufthavnsvej kørte en 65-årig mand i grøften i en grøn tuktuk-kabineknallert om eftermiddagen. Det skete, da hans højre baghjul kom ud i rabatten, og han mistede kontrollen over det lille køretøj. Medvirkende til hændelsen er sandsynligvis, at han var påvirket af spiritus i større grad end tilladt efter færdselsloven. Den 65-årige slap fra uheldet med mindre skader.

Kort efter midnat natten mellem lørdag og søndag fik politiet en melding om en bilist på Trekroner Alle var kørt ind i et helleanlæg ved indkørslen til rundkørslen ved Trekroner Parkvej. Det viste sig, at den 23-årige mand, der havde ført bilen, var påvirket af narko. Ingen kom fysisk til skade med uheldet, men der skete materielle skader.

Kort efter uheldet ved rundkørslen blev en 26-årig mand stoppet i sin bil på Trekroner Centervej. Det viste sig, at han var påvirket af narkotika.

Forsøgte at stikke af

En politipatrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi kom på en længere køretur, da de ville stoppe en varebil, der kørte på Holbækmotorvejen i retning mod hovedstaden. Årsagen var at varebilen ikke holdt til højre, men kørte i det midterste spor selv om der ikke var trafik på motorvejen. Bilisten ville ikke stoppe, med satte farten op. Politifolkene fulgte efter bilen, der først blev stoppet i Lyngby. Chaufføren, en 24-årig mand, forsøgte at stikke af til fods med det lykkedes ikke. Han var narkopåvirket og uden kørekort. Hans kørsel endte med at han blev sigtet for op mod 50 overtrædelser af færdselsloven.

Søndag aften ved 20-tiden blev en bil med to mænd stoppet i Ny Østergade. Da chaufføren havde blæst i narkometeret gav det et udslag, der viste politifolkene, at der noget galt. Den 24-årige mand, som havde kørt bilen, blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Politifolkene ransagede bilen og her blev der fundet to plasticflasker, der indeholdt narkoen GHB, hvad der førte til endnu en sigtelse mod den 24-årige. Denne gang for narkobesiddelse.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk