Mens 100-vis af forældre var på vej til borgermøde på Jyllinge Skole om de mange børnelokkersager i området, skete der en ny episode i nærheden på Kløvervej/Rugvej. Her blev en 12-årig dreng på cykel passet op af en mand, der var steget ud af en hvid varebil.
Manden, der bar en sort elefanthue og en sort kasket med blåt mærke, spurgte drengen, om han ville have noget slik. Drengen sagde nej og skyndte sig at cykle hjem. Da han havde fortalt forældrene om hændelsen, ringede de straks til politiet. Det lykkedes dog ikke at finde bil og mand.
Drengen har beskrevet manden som 30-50 år, med en mørk stemme, dansktalende. Varebilen var hvid med flere sorte vandrette striber.
Har man set bilen eller manden i området vil politiet gerne have besked på telefon 114. Sagen er nu en del af de mange sager fra området, som politiet har sammensat en efterforskningsgruppe til at arbejde med.
ja-
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her