19. september 2019
Kvickly Hyrdehøj havde onsdag eftermiddag besøg af en eller flere lommetyve, det gik ud over en 71-årig kvinde.
gallery icon

Se billedserie

Kvickly Hyrdehøj havde onsdag eftermiddag besøg af en eller flere lommetyve, det gik ud over en 71-årig kvinde.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lommetyve trækker spor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lommetyve trækker spor
Roskilde Avis - 12. september 2019 kl. 13:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man kan næsten følge ruten, som en eller flere lommetyve tog tidligt onsdag eftermiddag, på de anmeldelser, som politiet har fået ind.

I Meny i Svogerslev blev en 78-årig kvinde bestjålet ved 13-tiden. Hun havde hjulpet en kvinde, der ikke kunne læse, hvad der stod på en pose kartofler. Den 78-årige regner med, at det var ved den lejlighed, hendes pung forsvandt. Den var i hvert fald væk, da hun nåede frem til kassen.

Kort tid efter blev en 71-årig kvinde bestjålet i Kvickly Hyrdehøj. Hun har fortalt politiet, at hun fik en henvendelse fra en mand, der på engelsk bad om hjælp. Da kvinden skulle betale sit indkøb ved kassen opdagede hun at pung og telefon var væk.

Manden, der bad om hjælp, beskrives som 25 til 30 år, østeuropæisk af udseende, 160 til 165 cm høj, brun hud, spinkel af bygning og mellemlangt sort hår.

Lidt senere fik politiet en henvendelse om et lommetyveri, der var sket i SuperBrugsen i Havdrup. Denne gang var det gået ud over en 70-årig kvinde. Hun var blevet kontaktet af en kvinde, som ville have hjælp til at købe bleer. Her opdagede den 70-årige også først at pungen var væk, da hun skulle betale ved kassen.

Kvinden med bleerne beskrives som 30 til 35 år, østeuropæisk af udseende, 158 til 162 cm høj, spinkel kropsbygning, håret var sort og langt. Hun var klædt i en kort mørk jakke og mørke bukser.

Alle tre sager er typiske eksempler på lommetyveri, hvor en person afleder offerets opmærksomhed, mens en anden stjæler fra offerets taske eller lomme.

ja-

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk