5. august 2020
Løverne var vilde med Anne Hocerup og kæmpede om hendes firma. (Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Løverne var vilde med Anne Hocerup og kæmpede om hendes firma. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løvens hule: Løverne kæmpede om Anne fra Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løvens hule: Løverne kæmpede om Anne fra Roskilde
Roskilde Avis - 21. februar 2020 kl. 01:00
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Løverne fra Løvens hule var vilde med Anne Hockerup fra Roskilde, da hun var inde i studiet for at præsentere sin nye virksomhed Firstdrawing torsdag aften.

arrow Læs også: Væltet omkuld af succes efter Løvens hule

Budene fløj om ørerne på hende, og løverne havde kløerne fremme, da de kæmpede mod hinanden om Anne og hendes virksomhed, der laver kunstværker ud af børnetegningerne.

Anne og hendes mand Lasse ønskede en samarbejdspartner, der ville få 20 procent af virksomheden for 150.000 kroner.

Det endte med, at Jacob Risgaard og Christian Arnstedt fik 49 procent for 250.000 kroner lige foran næsen på Jesper Buch.

Anne Hockerup og børnetegninger

Billedet af filurisen er tegnet af en lille dreng, der var så syg, at han længe havde levet af filuris, som han var glad for. Billedet er ikke kommet op på hans væg,men følger ham, hvor han går. (Foto: Jan Partoft)


Ordrerne strømmer ind

Allerede torsdag morgen, da man kunne streame programmet, begyndte ordrene og kommentarerne at vælte ind til Anne. Alligevel tog hun sig tid til at komme forbi Roskilde Avis og fortælle sin historie.

Farmor var sat til at passe tvillingerne og mindste manden om dagen, mens det var mormors tur om aftenen, når hun og ægtemanden skulle sidde klar ved tastaturet under programmet.

- Vi har forberedt os godt, så vi håber på, at kunne undgå at vores side går ned, siger Anne forhåbningsfuldt.

Hun er overvældet over, at hendes ide har fået så meget succes, efter at hun satte firmaet i søen.

Og i dag er hun klar til at indtage Europa med sine billeder, der bliver printet i Roskilde.

Første tegning

Firmaet startede med, at hun ville give mormor og morfar et billede, som datteren havde tegnet af dem i julegave.

Hun fik nogle grafikere til at lege med tegningen, hvor de originale streger og nogle af farverne blev bevaret.

Da gaven blev pakket op, kunne hun se stoltheden og glæden i både datterens og bedsteforældrenes øjne, fortæller hun.

Hun gik derfor i gang med at lede efter virksomheder, der lavede det samme, men søgte forgæves.

i 2016 stak hun følere ud for at se, om andre også synes, det var en god ide.

Derfor gik hun selv i gang med at købe maskiner og få hjælp fra grafikere, så hun kunne starte sin egen virksomhed.

Hun forklarer, at hun egentlig ikke er vild med at eksponere sig selv, hun vil hellere gøre en forskel med sine tegninger. Og det gør hun.

Rører syge børn
Anne Hockerup gør en forskel, når hun tager ud til arrangementer for syge børn med Ronald McDonald BørneFond og SMILfonden, og Flying Superkids.

Her bliver de alvorligt syge børns tegninger omdannet til kunst på væggene, og det er noget de er glade for, siger hun.

Hun peger på et stort flot billede af en knald gul og rød filur is.

Det er tegnet af en lille dreng på fem år. Han havde levet lang tid på filur is, fordi han var så syg. Og derfor tegnede han isen, da han skulle udtrykke, hvad der betød meget for ham.

Anne fik lavet et billede til ham. Men det skulle ikke op på væggen. Han ville i stedet have det på sig, så han altid havde det ved hånden. Så meget betød billedet for ham, fortæller Anne, som bliver ved med at tage ud til arrangementer for syge børn for at donere billeder til dem, så de får lidt glæde i deres svære hverdag.

-Børnetegninger er for mig den fortælling, hvert et lille barn har, om alt det, der betyder noget. Vi ser smilene i ansigterne, kærligheden til de voksne, der tager sig af dem, og sommetider en tåre, der hvor noget har været svært.

Virksomheden har netop udviklet en app, hvor man kan gemme alle ens børns tegninger.

- Den fungerer ligesom børnenes dagbog, siger Anne Hockerup.

I dag er det slut med at arbejde med billederne i hjemmets kælder.

Opgaven er uddelegeret, og hun har netop fået bord i et kontorfællesskab midt i Roskilde. Ligesom hun har arbejdsplads i København sammen med hendes to løver.

Anne Hockerup
Anne har tre børn. En dreng på halvandet og en pige og en dreng på 8 år.
Hun er gift med Lasse Hockerup, der har et nedrivningsfirma.
Hun bor i Roskilde Kommune.
Anne Hockerup har netop vundet Tivolis iværksætterkonkurrence i forbindelse med Vinter i Tivoli 2020 og hun har haft en bod i den gamle have i de seneste knap to måneder.
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk