22. september 2019
Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Privatfoto
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liva tog guld med Danny: 15-årig Roskilde-pige har allerede hentet DM og EM på sin pony

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liva tog guld med Danny: 15-årig Roskilde-pige har allerede hentet DM og EM på sin pony
Opdateret 08. september 2019 kl. 21:24
Roskilde Avis - 07. september 2019 kl. 00:28
Af Tekst og foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

15-årige Liva Guldager fra Roskilde og hendes 11-årige pony D'Artagnan har gjort det godt i de seneste uger inden for dressurridningen. I weekenden vandt de guld i Danmarksmesterskabet i Kategori 1 pony, og i midten af august var hun med til at skrive dansk sportshistorie, da hun sammen med tre andre unge ryttere tog guldet hjem i holdmesterskabet til EM for ponyer i dressurridning i Strzegom i Polen i midten af august.

Ved samme mesterskab tog hun to sølvmedaljer i sine to individuelle disipliner.

Liva Guldager har redet siden hun var seks år. Det foregik på diverse rideskolers ponyer, og ikke altid med lige stor begejstring. Da hun som tiårig fik sin egen pony, skete der et skifte i løbet af kort tid.

- Jeg var lige så interesseret i at være sammen med mine venner, som at ride, siger Liva Guldager.

- Sporten begyndte at fange mig, da jeg fik min egen pony, selv om jeg først hyggede mig med at ride lidt rundt og træne. Ponyen var en god læremester.

Liva Guldager fik redet dressur og springridning på sin første pony. For to år siden fik hun sin nuværende pony D'Artagnan, som i det daglige lyder navnet Danny.

- Da jeg fik min tredje pony begyndte det at gå rigtig godt, men den blev skadet. Så fik jeg Danny, siger Liva Guldager.

- Jeg havde aldrig haft så dygtig en pony som ham, der skulle jeg selv udvikle mig som rytter, så jeg kunne komme op på Dannys niveau.

- Nu udvikler vi os sammen, og vi har været til en del stævner sammen. I begyndelsen af 2018 gik det rigtig godt for os, men så var der en periode, hvor der var en del misforståelse mellem Danny og jeg.

- Det er ovre nu, siden januar har vi redet godt, og vi er begyndt at udvikle os.

Team Danmark
Liva Guldager bruger megen tid på sin ridning, som er mere end tid i sadlen. Ponyen skal passes hver dag året rundt.

- Jeg bruger nok tre timer i stalden, men jeg har da en til to fridage om ugen, hvor jeg har tid til vennerne eller til at slappe af, siger hun.

Fritid og sport kan hænge sammen, fordi Liva Guldager har fået plads i en Team Danmark-klasse på Himmelev Skole.

- Inden jeg skulle i 7. klasse, søgte jeg en plads som Team Danmark-elev, siger hun.

- Jeg var heldig og kom ind. Det har været ret godt, for så accepterer skolen at jeg er meget væk i forbindelse med min sport. Samtidig har vi morgentræning med fitness på skolen to gange om ugen.

Selv om skolen accepterer, at Liva Guldager er væk fra skolen skal den alligevel passes.

- Jeg har opgaver og tekster med, når jeg er til stævner, for der kan jeg godt være væk i op til en uge.

Liva Guldager er nu den bedste i landet, når det gælder dressur på pony. Hun kan blive ved med at ride pony til og med det år, hvor hun fylder 16. Hvad der så skal ske, har hun endnu ikke besluttet.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk