12. november 2019
Dette syn, er beboerne i Tjæreby glade, for snart er fortid. (Foto: Privat)
Dette syn, er beboerne i Tjæreby glade, for snart er fortid. (Foto: Privat)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsby bliver lastbilfri til foråret: Omfartsvej stiger med 4,4 mio

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsby bliver lastbilfri til foråret: Omfartsvej stiger med 4,4 mio
Roskilde Avis - 13. december 2017 kl. 06:23
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den meget omdiskuterede omfartsvej i Tjæreby, der har været flere år undervejs, er med et snuptag blevet 4,3 millioner kroner dyrere ved licitationen.

arrow Læs også: En stor dag i Tjæreby

Dermed får de hårdt prøvede beboere i Tjæreby endelig den omfartsvej, som de har kæmpet så hårdt for.

Efter flere år kan de se frem til, at de mange lastbiler til- og fra grusgravene i området ikke længere skal køre ind gennem den lille landsby med de smalle veje, hvor de er til stor fare for skolebørn og andre beboere.

Licitationen betød, at prisen på vejen steg til 16,3 mio. kr. Og bevillingen på 12 mio. kroner var derfor ikke længere nok. Derfor var sagen oppe at vende på økonomiudvalget.

Forvaltningen har ligget i forhandlinger med Lufthavnen om køb af arealer til vejen, med Vejdirektoratet om tilkoblingen til Køgevej og afslutningsvis med Lufthavnen igen om køb af mere jord.

Det godkendte projekt har været udbudt henover sommeren. Fem entreprenører blev inviteret til at afgive bud, men kort før licitationen meldte tre af dem fra på grund af travlhed.

Ved licitationen mødte kun en entreprenør med et bud på projektet, som lød på 18 mio. kroner. Forvaltningen forhandlede efterfølgende med entreprenøren om alternative løsninger og endte med et revideret tilbud på de samlede omkostninger til gennemførelse af anlægsarbejdet til 16,3 mio. kroner.

Projektet er beregnet til at være færdig til foråret.

Lang omfartsvej
Vejen har været længe undervejs. Den er blevet politisk behandlet siden 2010 og er skudt til hjørne og lagt i skuffen ad flere omgange.

I slutningen af 2015 fik beboerne nok og valgte at invitere politikerne, så de med egne øjne kunne se problemet.

Efter et par måneder, hvor roskilde-politikere har forsøgt at få Greve Kommune til at punge ud til vejen, som nabokommunen også bruger til tung trafik, er det endt med at Roskilde har fundet pengene selv.

Alle politikerne var da også enige om, at Tjæreby-boerne kan takke sig selv for at have ydet en stor indsats for at få deres vej.

Et af problemerne har været et grusgravningsområde, der ligger både i Greve og Roskilde kommuner. Greve har forbudt gennemkørsel for lastbiler i Tune, og derfor har lastbilerne valgt at køre gennem Tjæreby.

I fremtiden bliver Tjærebyvej lukket for biltrafik ved Køgevej, mens cyklister og gående fortsat kan bruge vejen. Det nye kryds ved Lufthavnsvejs tilslutning til Køgevej bliver med en lysregulering. Da Køgevej er en statsvej, skal man have en tilladelse fra Vejdirektoratet i forhold til krydset.

arrow Fotogalleri: 12 mio. rundt om Tjæreby
21. marts 2018 kl. 09:18 Opdateret: kl. 09:13
arrow Endelig: så blev første spadestik til vej uden om Tjæreby taget
20. marts 2018 kl. 17:11 Opdateret: kl. 15:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk