18. december 2017
Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvindekrisecenter fylder 35: Har reddet 1.000 familier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvindekrisecenter fylder 35: Har reddet 1.000 familier
Roskilde Avis - 18. juni 2017 kl. 08:16
Af Foto og tekst: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med udsigt over fjorden og med domkirkens tårne i baggrunden ligger Roskilde Kvindekrisenter midt i byen.

I den røde bygning har tusindvis af kvinder igennem de seneste 35 år fået modet til at starte på et nyt liv igen ved at flytte væk fra en voldelig mand.

Når man ser på den røde murstensbygning ånder alt fred og idyl, og intet vidner om, at nogle af beboerne ikke tør gå ud i flere måneder af skræk over at stå ansigt til ansigt med deres voldsmand.

Kommer man tættere på, får man øje på videokameraet, der optager alle, der går ind og ud af lågen. Ved indgangsdøren skal man præsentere sig selv, før man bliver lukket indenfor.

På denne dag tager leder af centret gennem de seneste fem et halv år Trine Hacke mod Roskilde Avis. Med sig har hun Hanne Huge-Jensen, der ledede stedet i de første 24 år.

Borgmester ville center
Centrets historie starter med, at Danner Stiftelsen spurgte om lov til at oprette et af deres krisecentre i Roskilde.

Det kunne der ikke være tale om, mente den daværende borgmester Lisbeth Olsen.

Men ideen om centret fandt hun god, men hun ville hellere åbne Roskildes eget kvindekrisecenter, der hørte under kommunen.

Hanne Huge-Jensen blev derfor ansat i slutningen af 1981. Hun fik travlt med at købe lamper, møbler og andre ting, så stedet kunne holde første åbningsdag 6. januar i de lokaler, der tidligere havde været brugt til handicappede.

- Der kom ikke nogen den første dag, fortæller Hanne Huge-Jensen, og hun nåede lige at bekymre sig om de manglende logerende.

Men allerede på dag nummer to var rygterne nået til Hundested og den første kvinde flyttede ind.

Siden da har voldsramte kvinder med og uden børn stået i kø for at flytte ind og få hjælp af medarbejderne på stedet.

Medarbejdere, der adskiller sig fra de fleste andre på kricecentre, fordi de er uddannede og ikke frivillige.

Pas på børnene
Både Trine Hacke og Hanne Huge-Jensen mener, at medarbejderne på krisecentrene har en stor og vigtig opgave. Specielt overfor børnene.

Ofte bliver de mindste glemt af systemet, fordi det ikke er dem, der har fået tæv.

Men de har til gengæld været vidner til slag, spark og trusler mod deres mor. Hvilket kan invalidere dem for livstid, hvis de ikke får den rette hjælp.

- Vi tager ikke psykisk vold og det at være vide til vold alvorligt nok i Danmark, ligesom de for eksempel gør i Norge, forklarer Trine Hacke.

- Undersøgelser viser, at børn fra voldelige familier er aldersmæssigt bagud, har sociale vanskeligheder og svært ved at lære, siger lederen.

Kun ved at hjælpe børnene er der en chance for, at man kan knække kurven, så volden ikke fortsætter, og så de kan blive velfungerende voksne er begge kvinder enige om.

Bare kvinder
Siden Hanne Huge-Jensen startede centret, er der sket rigtig meget.

I starten måtte hun kæmpe for, at de skulle have døgnåbent, da en smart mand fra forvaltningen havde regnet ud, at de kriseramte kvinder kun bankede på om dagen og derfor kunne spare på åbningstiden.

Desuden måtte hun overbevise andre om, at kvinderne ikke skulle sove i kælderen i et plejehjem, og om at en nabo med at handicappet barn ikke skulle have nøglen om natten for at lukke kvinder ind og meget andet, der blev foreslået for at spare.

Det mere eller mindre obskure forslag blev dog forpurret, og i stedet i stedet blev der samlet flere penge ind, så huset kunne have døgnbemanding.

En amtsborgmesters kommentar til sagen var, at kunne de kvinder da ikke bare opføre sig ordentligt, smiler Hanne-Huge-Jensen, når hun tænker tilbage på modstanden.

Hjælper videre
I Trine Hackes tid ankommer kvinderne stadig i løbet af det meste af døgnet. I dag får de også hjælp, når de er flyttet ud til et nyt liv, hvis de kommer fra Roskilde.

- En socialrådgiver besøger dem, og de kan altid besøge os, hvis de trænger til en snak, siger Trine Hacke.

Kvinderne har det ofte meget svært, fordi de står helt alene med deres nye liv, hvor de skal klare sig selv.

- Ofte har de intet netværk overhovedet, når de forlader os. Det er rigtig hårdt for dem. Derfor ser flere af dem ofte medarbejderne på Kvindekrisecentret som deres nye familie.

Hanne Huge-Jensen kan stadig får tårer i øjnene, når hun tænker på alle de skæbner, hun har mødt og hjulpet gennem 24 år.

- Jeg har mødt så mange fantastiske kvinder her, der havde overskud til at hjælpe andre, selvom de selv havde det hårdt, siger hun, mens hun hiver en et lommetørklæde frem fra tasken og tørre øjnene.

Trine Hacker nikker. Hun møder også kvinder, som hun har lyst til at tage med sig i lommen for at have dem tæt på:

- Man kommer til at holde af dem, men man er nødt til at holde lidt afstand, for de skal jo ud i verden og klare sig selv.

Truet med gevær
Når man arbejder på et kvindekrisecenter, møder medarbejderne flere vrede mænd, der er hidsige over, at deres koner er flygtet til det sikrere sted. Hanne Huge-Jensen fortæller, at det ikke er så slemt, som man måske skulle tro.

- Jeg er kun blevet truet med et gevær en enkelt gang. Jeg sagde, jeg gik til politiet, og så holdt han op.

Trine Hacke fortæller, at de har en helt fast procedure på hjemmet.

- Hvis en af medarbejderne føler sig utryg, bliver den udsatte kvinde flyttet. Vi er nødt til at føle os godt tilpasse her.

Stedet ligger Bondetinget 22.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk