Indtil kommunalvalget 21. november hjemsøges Roskilde af kunstnerduoen Jens & Morten, som med deres performance 'The Voters' udfordrer byens unge til at stemme.
Kun halvdelen af unge under 29 år stemte ved sidste kommunalvalg i 2013 i Roskilde.
- Er det sæbebobler, karaoke eller borgmesteren klædt ud som enhjørning, der skal til, for at de unge involverer sig i politik, undersøger duoen i deres gadeevents og aktioner på kommunens uddannelsesinstitutioner.
Det er Museet for Samtidskunst på Stændertorvet 3D, og Unge og Demokrati-projektet i Roskilde Kommune, der har inviteret kunstnerduoen, der som en del af deres projekt The Voters, agerer ambassadører for at få de unge til at stemme.
- The Voters har indtil 21. november base på Museet for Samtidskunst, hvor der som en del af projektet oprettes et antiburaukratisk partikontor for de unge i Husarstalden. Alle interesserede kan kigge forbi og følge med i processen, oplyser museet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her