10. juli 2020
Energitårnet hos ARGO ved Københavnsvej er blevet Roskildes nye vartegn. Det vil fortsat levere den bedste og reneste fjernvarme til de mange lokale forbrugere i en overskuelig fremtid.
Energitårnet hos ARGO ved Københavnsvej er blevet Roskildes nye vartegn. Det vil fortsat levere den bedste og reneste fjernvarme til de mange lokale forbrugere i en overskuelig fremtid.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konklusion i byrådet: Fjervarme på affaldet - indtil ny teknologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konklusion i byrådet: Fjervarme på affaldet - indtil ny teknologi
Roskilde Avis - 28. maj 2020 kl. 01:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indtil der på et tidspunkt kommer ny og bedre teknologi, skal Roskilde foreløbig satse på at få fjernvarme til sine mange forbrugere fra det nye og store forbrændingsanlæg ved Københavnsvej, lød konklusionhen i Roskilde Byråd onsdag aften.

Her foreslog Enhedslistens Henrik Stougaard, at kommunen skal i gang med at forberede en ny strategi, så man ikke længere bruger affald for at producere fjernvarme, men anvender mere klimavenlige energikilder som stor varmepumper, vindmøller osv.

Merete Dea Larsen (DF) mente, at sådan et forslag først burde behandles i byrådets Klima- og Miljøudvalg, og det blev da også konklusionen til sidste - men først efter en større debat.

- Vi er slet ikke ude på at afskaffe fjernvarmen, der gennem årene har sikret mange roskildensere god opvarmning. Men det skal på et tidspunkt kunne foregå med grøn energik - fremfor at brænde affald af. forklarede Henrik Stougaard.

Han fremhævede det er grotesk i, at ARGO i dag importerer affald fra Storbritannien og Irland til sit store energitårn ved Navervej. Imens skal roskildenserne i stigende omfang sortere deres affald, så der bliver mindre at brænde af.

En rigtig teknologi
Pierre Kary (K) var enig i målsætningen, men ønskede først en bedre teknologi, så der kom andre og sikre energikilder til fjernvarmen.

Marianne Kiærulf (V) ønskede også et længere perspektiv i omstillingen:

- Roskilde har sammen med andre kommuner for kort tid siden investeret mange millioner i det nye energitårn. Det skal også først tjenes hjem, inden vi afskriver noget, der fungerer godt.

Lars-Chr. Brask (LA) henviste til, at Roskilde ikke kan ændre varmeforsyningen på egen hånd, men først skal blive enige med de øvrige otte kommuner, der er med i ARGO.

Formanden for byrådets Klima- og Miljøudvalg Karim Arfaoui (S), var enig i, at affaldsforbrænding skal udfases på længere sigt.

- Men foreløbiger er ARGO's moderne energitårn i Roskilde noget af det mest velfungerende for miljøet i forhold til alternativerne. De er gode til at bruge affaldet som en nyttig ressource, så derfor skal vi også lytte til deres forslag ved en fornyet behandling i udvalget, mente han.

Karsten Lorentzen (DF) fandt det bagvendt, at varmeværket i Roskilde importerer affald fra andre lande.

- Men indtil videre giver det jo forholdsvis ren og billig varme i Roskilde, og det er jo vigtigt.

Dårlige alternativer

Torben Jørgensen (S), der repræsenterer Roskilde i ARGO-samarbejdet, opfordrede til at se et samlet perspektiv i varmeforsyningen:

- Vi skal frem til en løsning, så vi ikke får ødelagt den gode og billige fjernvarme til tusinder af borgere i Roskilde.

Jeppe Trolle (R) opsummerede på sin egen måde debatten:

- Vi skal selvfølgelig skifte til en ny og mere grøn teknologi. Spørgsmålet er snarere, hvornår det skal ske.

- Energitårnet hos ARGO er nyt og renser røgen fra affaldet langt bedre end de fleste andre steder. Derfor kan det i en periode godt give mening at hente affald fra resten af landet og andre lande til forbrændingen i Roskilde, når det betyder, at udslippet af CO2 og andre farlige stoffer faktisk er mindre på den måde. ARGO's affaldsforbrænding er også bedre end både kulfyr eller naturgas, som stadig bruges rundt omkring, forklarede han.

Tina Boel (SF) var enig i behovet for på sigt at få en ny strategi for energien til Roskildes varmeforsyning.

tk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk