27. oktober 2020
Den håbløse og helt unødvendige borgerkrig i skolerne er ikke mindst gået ud over børnene. (Foto: Jan Partoft)
Den håbløse og helt unødvendige borgerkrig i skolerne er ikke mindst gået ud over børnene. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Skønne spildte skole-kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Skønne spildte skole-kræfter
Roskilde Avis - 14. oktober 2020 kl. 18:04
Af redaktør Torben Kristensen

I DENNE UDGAVE AF ROSKILDE AVIS bringer vi et meget lærerigt interview, hvor journalist Tomas Skov har talt med byens borgmester Tomas Breddam og den lokale lærerformand Tina Svarre Hasselager om udviklingen i vore folkeskoler. Begge er meget glade for, at der endelig er sluttet ordentlig fred. Nu arbejder lærerne i Roskilde omsider også ud fra en aftale, som de selv har sagt ja til, i lighed med alle mulige andre grupper, der følger 'den danske model', hvor parterne på arbejdsmarkedet selv indgår overenskomster om løn- og arbejdsforhold.

Lærerformanden og borgmesterens vilje til samarbejde lover godt for fremtiden i Roskildes skoler, men samtidig må man spørge sig selv om, hvorfor det skulle så langt ud, før fornuften vendte tilbage på indenfor dette vigtige område.

HELE FORLØBET tilbage fra konflikten i 2013, hvor lærerne blev smidt ud fra deres arbejde - lock-out'et, som det hedder indenfor arbejdsretssprog - rummer en række frygtelige fejltagelser, som det nu er vigtigt at huske og lære af.

Dengang havde de helt afgørende kræfter i Centraladministrationen ('Finansministeriet') fundet ud af, at de der lærere 'havde det for godt og lavede for lidt'. Derfor bankede de med den daværende S-SF-R-regering og Kommunernes Landsforening som villige redskaber et lovdiktat igennem, så lærerne fik mindre forberedelses-tid og flere timer ved tavlen.

SANDSYNLIGVIS VAR DER BRUG FOR ÆNDRINGER, men det kan aldrig gå godt, når disse tvinges igennem imod den ene parts vilje og ønske. Skolerne kan aldrig fungere bedre, når man tvinger noget igennem, der går ud over dem, som skal udføre det i praksis.

Sådan en idé kan kun opstå i magtfulde ministerier, mens ethvert veldrevet privat foretagende aldrig kunne drømme om at lave så vigtige ændringer uden at aftale de med sine medarbejdere.

RESULTATET HAR BL.A. VÆRET, at mange lærere er flygtet, så andelen af vikarer og ikke faguddannede undervisere er vokset betydeligt. Samtidig er andelen af elever i privatskoler vokset til det højeste niveau blandt de økonomisk udviklede lande, men det sidste kan nu også tilskrives lukningen af mange mindre skoler oven på kommunal-reformen i 2005.

Heldigvis ser de nu ud til, at om ikke andet corona-epidemien får fjernet nogle af de værste 'vildskud' med meget lange skoledage og andre mærkelige foranstaltninger.

POLITISK FIK SKOLE-KATASTROFEN også store konsekvenser. Tvangsarbejdet blev presset igennem af en regering, der bestod af de tre partier Socialdemokratiet, SF og Radikale, som ellers i høj grad har haft skolelærere som rygrad rundt om i deres organisation, kommunalbestyrelser osv. S-SF-R-regeringen ramte simpelthen deres egne kernetropper lige i nakken.

I Roskilde var det en vigtig årsag til, at SF ved kommunevalget i 2013 fik et katastrofalt nederlag og gik fra at være byrådets næststørste parti med syv mandater til kun at få ét eneste. På nationalt plan spillede 'lærer-fadæsen' også en vigtig rolle, da Thorning-regeringen i 2015 tabte folketings-valget meget snævert.

FORHÅBENTLIGT LÆRER FOLKEVALGTE noget af denne slags erfaringer, så de ikke i fremtiden lader sig lokke med på teknokratiske 'snuptags-løsninger', der får så katastrofale følger ude i det virkelige liv.

Eksperterne kommer jo aldrig selv at betale for disse dumheder. Det bliver de folkevalgte selv, skolebørnene eller andre grupper, der bliver ofre for 'geni-stregerne'.

VED HØJTIDELIGE LEJLIGHEDER taler både statsminister, borgmester og mange andre om, at 'overflødigt bureaukrati skal væk', og det uddannede personale på arbejdspladserne er bedst til at finde de rigtige løsninger. Det er der en fantastisk god anledning til at gennemføre nu, hvis både staten og kommunerne ellers kan 'holde fingrene fra fedtefadet', så ledelse og lærere på de enkelte skoler får lov til at bestemme mest muligt.

Så kan lærerne igen få fuldt udbytte af deres faglige kunnen og stolthed i lokale samarbejde med forældrene om af finde løsninger. Det vil samtidig være det bedste for børnene og alle os andre, der har brug for, at de næste generationer får en god start på deres uddannelse.

Dermed kan vi få sat en stopper for igen af skulle opleve så mange:

SKØNNE SPILDTE SKOLE-KRÆFTER

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk