25. februar 2018
Domkirken gjorde Roskilde til en stor og vigtig by - og det kan den gøre endnu en gang. (Foto: Erling J.)
Domkirken gjorde Roskilde til en stor og vigtig by - og det kan den gøre endnu en gang. (Foto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Brug nu den domkirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Brug nu den domkirke
Roskilde Avis - 13. februar 2018 kl. 00:25
Af redaktør Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ROSKILDE HAR KLARET SIG GODT i de senere år. Omsætning og indtjening er steget pænt i det private erhvervsliv sammen med antallet af beskæftigede, og kommunen har derfor også kunnet foretage en række investeringer.

Byen er attraktiv, så kommunen har kunnet tiltrække mange nye indbyggere, hvilket alt sammen skaber både vækst og tro på fremtiden.

MEN FORUDE BLINKER FLERE ADVARSELSLAMPER, som det også er fremgået af flere artikler her i avisen.

Derfor kan erhvervsliv og kommunen ikke bare fortsætte med at gøre som hidtil, hvis det fortsat skal gå godt.

TRAFIKKEN BLIVER ET VOKSENDE PROBLEM,. Vejene til og fra byen er allerede overfyldte, og samtidig har staten nu bebudet , at antallet af tog gennem Roskilde skal skæres ned med en fjerdedel.

Forhåbentlig kan lokale politikere sørge for, at vi ikke bliver lukket inde. Løsningen vil være bedre veje til Ringsted og Køge. Samt ikke mindst opretholdelse af en togtrafik til de mange tusinder, som hver dag tager til og fra byen.

HVIS IKKE VI FÅR SIKRET DENNE MOBILITET, rammer det Roskilde på flere måder. Tilgangen af nye virksomheder, jobs og indbyggere vil blive bremset, og det vil ramme økonomien både i det private erhvervsliv og hos kommunen.

I de senere år har Roskilde fået en position som regionens førende uddannelsesby, hvor mange tusinde kommer hver dag for at gå på erhvervsskoler, gymnasier, professionsskoler eller universitet. Men hvis de nu får svært ved at rejse hertil, vil det gå ud over det vigtige kulturelle og økonomiske bidrag, som alle disse unge og de ansatte bringer hertil.

ROSKILDES HANDELSLIV har i mange år været en af byens største indtægtskilder, fordi de handlende i kraft af et stærkt og effektivt samarbejde har haft en effektiv markedsføring, der skabte en af landets bedste og regionens største handelsby. Den position kræver også trafikal adgang, så kunderne fortsat gider køre hertil.

Samtidig trues den traditionelle købstad af en voksende nethandel, som kan gå ud over de normale fysiske butikker, fordi kunderne ikke længere møder frem for at handle. Der er brug for et stærkt samarbejde indenfor handelen med bl.a. kommunen og kulturlivet. F.eks. en forståelse af, hvad der rent faktisk virker - og hvad der bare er 'modeord fyldt med tom luft'.

OVERFOR DEN SLAGS UDFORDRINGER er det nødvendigt igen at overveje, hvilke gode kort Roskilde egentlig har på hånden.

Vi bør se på, hvad vi kan tilbyde, som man ikke kan få andre steder. Hvad har vi, der kan få folk til at komme hertil?

ROSKILDE HAR HISTORIE, KULTUR OG MUSIK, og det er fint alt sammen. Men fremfor alt har vi en fantastisk domkirke, der er optaget på FN-organisatioenn UNESCO's liste over 'verdens kulturarv'.

Sammen med Vikingeskibene og nationalparken i den flotte natur omkring byen giver det besøgende en enestående oplevelse.

DEN NÆSTE PRIORITERING for Roskilde må derfor være at få skabt det besøgscenter ved domkirken, som der allerede har været arbejdet på i flere år. Det skal gerne betales gennem forskellige fonde.

Sådan et besøgscenter kan for alvor opbygge domkirkens enorme og uudnyttede potentiale. Allerede for flere år siden påpegede en besøgende UNESCO-ekspert disse store muligheder og undrede sig over, at Roskilde ikke selv gjorde mere ud for det.

DE BESØGENDE fra hele verden, der vil se den enestående gotiske katedral sammen med vikingeskibe, er gode gæster.

De slår sig gerne ned i flere dage, overnatter, spiser på restaurant og køber ind i butikkerne. Ligesom når danskere kører rundt for at se på katedraler og flotte byer i Tyskland, Frankrig eller Italien.

SÅDAN EN TILSTRØMNING skaber fremfor alt fysisk aktivitet på torve og gader, og det bliver afgørende for at sikre Roskildes fremtid som en by fuld af mennesker og liv.

Derfor vil det være fornuftigt at følge sådan en strategi, som passende kan kaldes:

BRUG NU DEN DOMKIRKE

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk