8. april 2020
Om ikke andet kan vi i hvert fald møde informationsstrømmen med at insistere på hverdagen!
Om ikke andet kan vi i hvert fald møde informationsstrømmen med at insistere på hverdagen!
Foto: HDRFOTO.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Lykken er at leve i begivenhedsløse tider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klumme: Lykken er at leve i begivenhedsløse tider
Roskilde Avis - 16. februar 2020 kl. 00:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: Lykken er at leve i begivenhedsløse tider!

Jeg er ikke sikker på, at nutidens mediefolk vil være enige. De lever jo af, at der sker noget i verden. Og de mindre seriøse af dem opfinder selv breaking news, hvis der faktisk skulle være en enkelt dag, hvor der ikke er begivenheder, der er oplagte til store overskrifter.

Som f.eks. når kronprinseparrets fornuftige udlejning af deres sommerbolig, når de ikke selv bruger den - ville det være bedre, hvis den stod tom? - gøres til vinterens royale skandale. Rent bortset fra, at man da ikke synes, at vi ligefrem mangler mere alvorlige ting i verden at få på forsiderne, så er det jo et udtryk for, at hver dag helst skal bringe sin skandale, sin enestående nyhedshistorie, sin verdensbegivenhed.

Kæde af spænding

Folks tilværelse skal åbenbart helst være en kæde af spændende begivenheder, med stadig kortere mellemrum mellem højdepunkterne .

Så der til sidst nærmest ikke er nogen højdepunkter, fordi den endeløse kæde af 7-spaltede overskrifter (note til den yngre generation: i gamle dage havde aviserne 7 spalter, og det var nærmest kun nyheder i stil med 2.Verdenskrigs udbrud og mordet på Kennedy, der fremkaldte overskrifter over hele siden) ophæver forskellen mellem ligegyldigheder og virkelig betydningsfulde sager, så vi mister sansen for, hvornår det faktisk er alvor.

Og det er jo så den anden side af sagen: at der er masser af sager og begivenheder, der er alvorlige nok til rent faktisk at fremkalde berettigede overskrifter og breaking news indslag. I virkeligheden mange flere, end vi hører og ser, for medierne ved jo godt, at vi ikke kan tåle hver dag at få serveret den ene alarmerende nyhed efter den anden: om en ny undersøgelse, der bekræfter at polerne smelter meget hurtigere end i forvejen frygtet, om virus, der spreder sig fra Kina, om terrortrusler og om skovbrande i Australien, hvidvask og misbrug af offentlige midler....

Holder af hverdagen

Derfor får vi kun i afmålte mængder, afvekslende med royal og anden sladder og pseudobegivenheder.

Måske er der også en grænse for, hvad vi kan kapere - og især for, hvad vi kan omsætte til konstruktiv handling i stedet for bare at blive lammede: "jamen, vi kan jo ikke gøre noget ved det, alligevel". Kombinationen af den faktiske mængde af bekymrende nyheder, informations-overload og pseudonyheder bliver som et maskingevær, der hamrer løst uophørligt på vores hjerner og hjerter

Det er ikke fordi jeg har noget bud på en løsning - tværtimod er jeg vist ved at spiralere ud i et af de tankeforløb, der kun kan ende med frustration.

Hvis altså ikke også der lige var de gule erantis, der står og lyser i haven. Hvis altså ikke også der var solen, der skinner i dag, som om vi har taget hul på foråret halvanden måned for tidligt. Hvis altså ikke også der var alle de mennesker, der holder af en, alle dem, der har gang i alle mulige gode initiativer og indsatser for at gøre verden og Roskilde kommune til et bedre sted at være. Og hvis ikke også der lige var hverdagen. "Jeg holder af hverdagen", skrev Dan Turrell i et fantastisk digt om den begivenhedsløse helt almindelige hverdag. Og han har ret.

Om ikke andet kan vi i hvert fald møde informationsstrømmen med at insistere på hverdagen! Ikke for at benægte virkeligheden og blive som Jeppe Aakjær skrev om Danmark under 1.verdenskrig: "Du pusling-land, der hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge", men fordi forudsætningen for at kunne tænke og agere i en vanskelig og bekymrende verden er at stå forankret i en hverdag, vi holder af og gerne vil bevare.

Og så kan man jo altid drømme om en tid, hvor aviser ikke har noget at skrive om, og radio og tv må aflyse nyhedsudsendelser, fordi der ikke rigtig er sket noget i verden - andet end hverdagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk