12. december 2017
Musikeren foran sin nye skole på Musicon
gallery icon

Se billedserie

Musikeren foran sin nye skole på Musicon
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kærligheden fik Roan Segers fra Holland til Roskilde, nu åbner han: Ny musikskole på Musicon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kærligheden fik Roan Segers fra Holland til Roskilde, nu åbner han: Ny musikskole på Musicon
Roskilde Avis - 23. september 2017 kl. 00:09
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hollænderen Roan Segers har slået på trommer i hele sit liv, nu har han åbnet den nye musikskole, Music'scool, på Musicon.

arrow Læs også: Frellsen chokolade åbner fabriksbutik

I barndomshjemmet var det fra han var helt lille først vasketøjskurven, spisebordet og alt andet brugbart, der blev trommet på. Og faren tog ofte sig til hovedet over den musikalske men larmende søn.

Som 11-årig kom han med i bygarden i den sydhollandske provinsby, hvor han kommer fra og startede i den kommunale musikskole. Et par år efter fik han undervisning af en verdenskendt trommeslager, der rejste rundt med forskellige kunstnere, og som også havde en trommeskole, som Roan Segers overtog i 2001.

Roan Segers slog sig sammen med en guitarist, og efterhånden kunne eleverne få undervisning på de fem klassiske rock og popinstrumenter, guitar, trommer, bas, klaver og sang.

Skolen voksede hurtigt til fire skoler i fire forskellige byer, og 1.000 elever spiller i lokalerne hver uge.

Et par år efter sidder han ved trommesættet i sine nybyggede lokaler på Musicon i Roskilde, hvor han netop har åbnet sin første danske musikskole, Music'scool.

Kærligheden kalder
I 2005 mødte den unge mand nemlig en sød dansk pige i Frankrig, hun fik ham til at ændre planer om hjemland, og i 2012 rykkede han med alt sit habengut til Hedehusene.

Han vidste allerede, at han på sigt ville åbne en musikskole, da det er musik og undervisning, der driver ham.

På sine mange besøg i Domkirkebyen havde han lagt mærke til området Musicon, som han hurtigt begyndte at drøme om at åbne skole på.

Denne sommer er drømmen blevet til virkelighed, og han arbejder på, at skolen skal ligne sit hollandske forbillede, mens øvelokaler og lydrum tager form.

- Musik skal være sjovt lige fra starten af, slår Roan Segers fast.

Derfor bliver der for eksempel ikke nødvendigvis spillet efter noder.

Når sæsonen sluttes af, sker det med en kæmpeopvisning på Ragnarock, hvor både børn og voksne elever spiller en masse sange sammen, som de selv kan melde sig til.

- Det plejer at være en fantastisk dag for både dem, der optræder og for dem, der kikker på.

Rullepølse og rødbede
I mellemtiden har Roan Segers fået to døtre med sin danske kærlighed.

Han har fået venner, to bands og et liv i landet mod nord, som han savner, når han er på besøg i hjemlandet.

Selvom kultur og mentalitet i de to lande er rimeligt ens, er han alligevel overrasket over de små forskelle.

For eksempel savner han stadig den hollandske hygge, som blandt andet består af, at man bare kan smutte forbi en kop kaffe hos en ven, uden at der skal aftales alverden i forvejen.

Og så savner han den hollandske version af pølsehorn, worstenbroodje, som er en typisk specialitet, hvor han kommer fra.

Til gengæld elsker han den danske mad. Han fremhæver rullepølsemad med rødbede og majonæse og wienerbrød, som nogle af favoritterne.

Han er også vild med det danske skole- og børnehavesystem, som gør det muligt, at begge forældre kan have en karriere. Hvilket er svært i Holland, da det kræver, at bedsteforældre og babysittere skal involveres flere gange om ugen, hvis familielivet skal køre rundt.

Han synes til gengæld, at det er lidt sværere at håndtere, at de første indbydelser til danske julefrokoster har ramt ham lige efter sommerferien, smiler han lidt opgivende.

Rundt om på scenerne i ind- og udland kan man høre musikeren med bandet Fjelding, der spiller egne numre og også med et kopiband, der tager ud til alskens fester.

Skolen ligger Penselstrøget 56. på Musicon.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk