22. oktober 2020
Mads Julø var atter en af de KFUM?ere der skabte mest.
gallery icon

Se billedserie

Mads Julø var atter en af de KFUM?ere der skabte mest.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KFUM-AB 0-4: Akademisk lektion til kristelige opkomlinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KFUM-AB 0-4: Akademisk lektion til kristelige opkomlinge
Roskilde Avis - 20. september 2020 kl. 04:34
Af Foto: Jens Wollesen

KFUM fik en ordentlig akademisk lektion i flot og kynisk fodbold, da Roskildes nye 2. divisionshold lørdag tog imod det gamle storhold AB, som vandt med hele 4-0.

Fodboldhistoriens skiftende vinde blæste denne eftermiddag henover opgøret på opvisningsbanen ved Lillevang i den østlige del af Roskilde.

På den ene side stillede hjemmeholdet, der jo egentlig hedder 'Kristelig Forening for Unge Mænd' - hvis nogen skulle have glemt det. Den lokale klub er takkket være godt sammenhold og medlemmernes vilje til at udrette noget sammen kommet helt fra nederste række og til fodboldens tredjebedste rækker her i landet. Derfor er de nu en flok opkomlinge i det fine selskab

På den anden side stod Akademisk Boldklub, der gennem mange år var en af landets førende klubber, men som nu er røget et par niveauer ned. Her har store koryfæer som f.eks. Knud Lundberg og René Henriksen gennem årene boltret sig.

Faktisk var det første gang, at de to klubber spillede imod hinanden, også når man regner pokalturneringen med.

Ikke klar fra start
I sin optakt havde KFUM-træner Stafan Håkansson lagt vægt på, at spillerne skulle være helt klar og koncentrerede for at klare sig i såden en kamp.

- Vi skal være der lige fra start og lægge pres på. Så har vi også en chance, forklarede han.

Men i kampens begyndelse var det lige nøjagtig, hvad der gik skævt.

Allerede i første minut ramte gæsterne overliggeren med et godt forsøg, og efter kun 6 minutter gik det galt, da KFUM-forsvaret ikke var hurtige nok til få bolden væk fra farezoen. En AB-angriber sagde 'tak for gaven' og sparkede den sikkert ind i modsatte side af målet, hvor Max Christensen var helt chanceløs.

Afgørende minutter
Trods denne chokstart fik KFUM kæmpet sig godt tilbage i kampen og havde en række farlige angreb, der godt kunne have givet udligning.

I et par afgørende minutter midt i halvlegen blev kampen reelt afgjort. Her lykkedes det også hjemmeholdet at få puttet bolden i kassen under klumpspil oven på et hjørne. Roskilde-spillerne samlede sig og jublede, men imens dømte dommeren frispark - uden at nogen rigtig kunne se hvorfor.

AB'erne udnyttede straks muligheden og løb ned i den anden ende, hvor de scorede, mens hjemmeholdet stadig var samlet for at fejre målet.

Så i stedet for 1-1 stod det pludselig 0-2, og den nedtur kom Roskilde-spillerne sig aldrig helt over, selv om de stadig forsøgte sig.

10 minutter efter pausen var den gal igen, da en AB'er i tydelig offside fik lov at løbe mod mål. Den bageste KFUM-spilller stoppede endda op, fordi han ventede på, at dommeren skulle fløjte for offside. Men det skete aldrig, og så stod det 0-3.

Gennem anden halvleg blev gæsterenes spillemæssige overtag stadig mere tydeligt, og det kunne være blevet til flere mål end resultatet på 0-4.

Fin fodboldkamp
Slut-resultatet afspejler dog ikke kampens indhold. Hvis KFUM havde fået udlignet i 1. halvleg, var det blevet et helt andet opgør, hvor alt kunne ske. Men som det nu gik, var AB-sejren slet ikke ufortjent.

KFUM's sportschef Pierre Overgaard konkluderede, at holdet havde indkasseret nogle dyre lærepenge pga. manglende koncentration i afgørende situationer.

- Men vi har hele tiden vidst, at det ville blive svært i 2. disivision, så nu må vi prøve at lære af det, der gik galt i denne kamp.

På den fine sensommer-lørdag var næsten 400 tilskuere dukket op på Lillevang for at byens for tiden førende hold i et historisk opgør, hvor der også blev vist fin fodbold med mange gode detaljer - især fra akademikernes side.

tk

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk