6. december 2019
For kun et par uger siden frygtede beboerne i Jyllinge Nordmark på ny, at de skulle få ødelagt deres boliger af en ny oversvømmelse. (Arkivfoto: Erling J.)
gallery icon

Se billedserie

For kun et par uger siden frygtede beboerne i Jyllinge Nordmark på ny, at de skulle få ødelagt deres boliger af en ny oversvømmelse. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyllinge: Få nu de diger op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyllinge: Få nu de diger op
Opdateret 10. november 2017 kl. 09:43
Roskilde Avis - 10. november 2017 kl. 08:34
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Digerne ved Jyllinge skal op hurtigst muligt, så de mange udsatte familier i Nordmarken ikke længere skal leve i frygt for på ny at få deres hjem ødelagt af en ny oversvømmelse. Den store usikkerhed gør det også sværere at handle huse i en stor del af området.

arrow Læs også: Nye i byrådet

Roskilde må gøre en indsats for at undgå en ny katastrofe som Bodil i december 2013, da over 100 familier fik ødelagt deres bolig, eller for blot et par uger siden under stormen Ingolf, da det atter var tæt på at gå galt, og kun en ekstra indsats fra Beredskabet samt hundreder af frivillige hindrede en ny oversvømmelse.

Så langt var partierne, der opstiller ved valget til Roskilde Byråd, enige under et stort vælgermøde torsdag aften i klubhuset hos FC Jyllinge.

Men når det kom til metoden - og hvem der har ansvaret for, at opførelsen af digerne stadig ikke er kommet i gang - var der til gengæld større uenighed.

Ansvar for forsinkede diger
Roskilde kommune har bevilget 20 mio. som hjælp til de nye diger, og de berørte beboere skal så betale den anden halvdel. Projektet er på et tidspunkt vedtaget med 94 procent af stemmerne blandt de berørte husstande.

Alligevel har klager og indsigelser mod projektet, samt ændrede krav fra statslige myndigheder udsat den færdige lokalplan indtil nu.

Groft sagt mener et flertal, som består af S-El-SF-R, at det i høj grad er de statslige myndigheders skiftende krav samt de forskellige klagers opsættende virkning, der har hovedansvaret for denne forsinkelse.

Omvendt fremfører et mindretal fra V-K-LA, at byrådets flertal har et ansvar for forsinkelsen. Kommunen skulle ikke have indbygget et krav om rekreative stier foran digerne som et led i projektet. På den måde kunne man have undgået de opsættende klager, mener oppositionen.

Flertallet svarer så, at de forsinkende klager handler om mange andre ting end stierne - og sådan fortsætter diskussionen.

Lokalplanen ventes nu endeligt vedtaget inden nytår, og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der besøgte de udsatte områder igen efter den sidste storm, har lovet, at ingen klager nu får lov til at udsætte digerne i mere end et halvt år.

Decentral styring på skolerne
På et andet område var partierne til gengæld helt enige om, at antallet af skoler i kommunen skal bevares. I den nordlige del betyder det, at Jyllinge Skole, Baunehøjskolen og Margretheskolen fortsat skal eksistere.

Samtidig skal skolerne fortsætte som selvstændige enheder med decentral ledelse og f.eks. egne pedeller, der også udfylder en vigtig social funktion i forhold til eleverne og i det lokale område.

Debatten kom også ind på andre emner som flere busser på villavejene og dårlig behandling af handicappede elever hos kommunens socialforvaltning eller i enkelte skoler.

Valgmødet var arrangeret af de politiske partier i samarbejde med fodboldklubben FC Jyllinge, der stillede sine gode lokaler ved Spraglehøj til rådighed.

Stemningen mellem kandidaterne var fin. De havde endda overskud til at klappe af hinandens indlæg, og tilhørerne i salen var heller ikke bare partiernes klakører, der var kommet for at heppe på deres egne kandidater.

Panelet
Ved valgmødet torsdag i Jyllinge var partierne til kommunevalget i Roskilde repræsenteret af følgende kandidater:

Jeppe Troelle (R)
Morten Gjerskov (S)

Bent Jørgensen (V)
Merete Dea Larsen (DF)

Svend Christensen (Al)
Henrik Stougaard (El)

Tina Boel (SF)
Lars Lindskov (K)

arrow Otte lokale i Regionsrådet - Roskilde fordobler sit antal
25. november 2017 kl. 00:04 Opdateret: kl. 15:11
arrow Hastebehandling af grundlag for: Kystsikring i Jyllinge Nordmark
24. november 2017 kl. 12:02 Opdateret: kl. 12:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk