14. december 2019
?Vi har også brug for en anden form for julehjælp,  der entydigt kommer 

børnene og de unge til gode, og som har 

langtidsvirkning ud 

over juledagene?
?Vi har også brug for en anden form for julehjælp, der entydigt kommer børnene og de unge til gode, og som har langtidsvirkning ud over juledagene?
Foto: HDRFOTO.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julehjælp med langtidsvirkning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julehjælp med langtidsvirkning
Roskilde Avis - 23. november 2019 kl. 00:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerede inden udgangen af oktober fik jeg den første ansøgning om julehjælp. Adskillige kirker i Roskilde Kommune uddeler julehjælp til trængende - primært børnefamilier - i sognet. Den fælles "Roskilde Julehjælp" administreres fra baptistkirken i samarbejde bl.a. med kommunen. Odd Fellow og Frimurerlogen uddeler julekurve, og der er også andre aktører på banen.

Desværre er det også nødvendigt, selv i en kommune som Roskilde med en relativt pænt lønnet befolkning. Også hos os er der en gruppe, der falder neden ud af systemet. Nogle af de historier, der fremgår af ansøgningerne, er hjerteskærende: sygdom og arbejdsskader, der har slået en ellers helt normal familie af pinden, kontanthjælpsloft, der efterlader en enlig mor uden penge til bare en nogenlunde jul for børnene. Også folk, der har truffet forkerte valg eller har en livsform, der gør, at pengene måske bruges uhensigtsmæssigt; men det er børnene, det går ud over.

Juletræet på Stændertorvet 2018

Ikke sjovt

Det er ikke sjovt at være fattig i en by, hvor de allerfleste af ens jævnaldrende i klassen får den nyeste iphone i julegave og er på flere udlandsferier hvert år. Det er ikke sjovt ikke at kunne komme med på klasseturen, fordi deltagerbidraget er så højt, at der ikke er penge til det i familien. Det er ikke sjovt at få dårlige tænder, fordi der ikke er penge til tandlæge. Det er ikke sjovt for forældre hele tiden at måtte sige nej.

Det er godt og vigtigt at give julehjælp til dem, der trænger. Det er bare med at få pengene eller mobile pay'en frem, hver gang I kommer i en sammenhæng, hvor I kan donere til julehjælp. Som skrevet står hos Paulus: "Gud elsker en glad giver!"

Jeg er imidlertid kommet til at tænke på, om ikke der også er brug for en anden form for julehjælp - en julehjælp, der entydigt kommer børnene og de unge til gode, og som har langtidsvirkning ud over juledagene. Alle undersøgelser viser, at børn i de fattige familier går langt mindre til sport og andre fritidsinteresser end andre. De har et dårligere venne-netværk, og de får langt færre oplevelser uden for hjemmet. De får mindre motion og har højere procent af overvægtige end andre.

Det hjælper julekurve og gavekort ikke på. Det er endda ikke altid en højere kontanthjælp hjælper på det. For især i familier, hvor pengene anvendes uhensigtsmæssigt, kan man risikere, at hjælpen ikke kommer børnene til gode.

Hjælp børnene

Derfor er dette en opfordring - det kan formentlig ikke nås i år, men så til næste år: Kunne kommunens idrætsforeninger og andre foreningsbårne fritidsaktiviteter - og de kommunale for den sags skyld gerne også - ikke gå sammen om en julegaveordning, hvor man sponsorerer et antal årskontingenter til fodbold, svømning, musik osv. til udsatte børn/unge? Og måske kombinere det med at få de velsituerede familier til at aflevere brugte fodboldstøvler og andet udstyr til en ordning, hvor julegavemodtagerne kan få det nødvendige udstyr, hvis der ikke er råd til det.

Man kunne også forestille sig, at oplevelsessteder som Vikingeskibsmuseet, Skjoldungelandet, Ragnarock, ROMU og andre sponsorerede et antal gavekort til en oplevelse.

Det ville være en ordning, som både kunne vække glæde som julegave og øge børnenes livskvalitet og netværk. Ikke mindst det at være med i foreningsbaseret idræt har mange positive sider. Og det kan ikke være så voldsom stor en økonomisk belastning for idrætsforeningerne at lave sådan en ordning. Det er jo børn/unge, der netop ellers ikke ville komme og betale kontingent.

Jeg tror ikke administrationen af en sådan ordning ville være så omfattende. Måske kunne man arbejde sammen med Roskilde Julehjælp, kirkerne og Røde Kors om den.

Det ærgrer mig lidt, at jeg ikke fik den idé for tre måneder siden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk