28. september 2020
Joy Mogensen bor fortsat i Roskilde og ses her ved siden af Lise Nørgaards statue i Algade.
Joy Mogensen bor fortsat i Roskilde og ses her ved siden af Lise Nørgaards statue i Algade.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Joy Mogensen fylder 40: Flyvende borgmester faldt ned som minister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Joy Mogensen fylder 40: Flyvende borgmester faldt ned som minister
Roskilde Avis - 10. august 2020 kl. 00:09
Af Torben KristensenFoto: Anders Ole Olsen

Som borgmester i Roskilde gennem otte år var Joy Mogensen en forrygende succes og nærmest flyvende. Men efter at hun blev kultur- og kirkeminister for et år siden er præstations- og populartietskurven faldet noget nedad.

Når hun nu den 12. august fylder 40 år, har hun allerede oplevet, hvor hurtigt det kan gå både op eller ned i politik - og andre af tilværelsens forhold.

Oprindelig er hun født i Canada, men siden flyttede hun med sin mor til Ringsted-området og voksede op der. Allerede som ung tog hun dog til den sjovere og meget større naboby Roskilde, hvor hun også kom med i- og blev formand for den lokale afdeling af DSU (Danmarks Socialdemokratisk Ungdom).

I Socialdemokratiet fik mange hurtigt øjenene op for, at her var et stort og usædvanligt politisk talent. Hun blev første gang valgt til byrådet som 25-årig i 2005, og i 2011 efterfulgte hun Poul Lindor som Roskildes borgmester.

Talte direkte til folk
I løbet af kort tid beviste hun eftertrykkeligt, at hun var i stand til at fylde stolen ud som byens politiske førstedame. Selv politiske modstandere var imponerede af hendes præstation i lighed med en stor del af borgerne i Roskilde.

Belønningen kom også i form af fremgang ved valgtet i 2013 - og helt enormt i 2017, hvor hun med 15.000 personlige stemmer sikrede Socialdemokratiet alene flertal i byrådet.

Gennem mere end 40 år som journalist er Joy Mogensen en af de bedste kommunikerende politikere, jeg overhovedet har mødt.

Hun talte altid direkte til de mennesker hun var sammen med. Man kunne høre, det var hendes egne ord, og at hun mente det.

Så var det ligegyldtigt, om hun skulle møde op i gummistøvler for at lægge sandsække imod en oversvømmelse ved Jyllinge, eller hun sad og spillede for tusinder af mennesker på Stændertorvet, når byens juletræ skulle tændes.

Gennem en stor sorg
I foråret 2019 var det endelig efter mange års ihærdig indsats lykkedes Joy Mogensen at blive gravid med en ukendt donor.

Hun glædede sig enormt til at blive mor, imens hun tog orlov som borgmester i Roskilde - og senere ministerposten. Så meget større var hendes sorg, da hun mistede barnet.

Men som den ukuelige fighter, er hun igen kommet tilbage som minister. Her har hun dog foreløbig ikke haft den samme succes, som det var tilfældet i Roskilde.

En forklaring kan være, at hun nu kun sjældent er i tæt kontakt med de almindelige borgere, som hun var så god til som borgmester. På Christiansborg lever både ministre og folketingsmedlemmer langt mere i en isoleret boble i forhold til virkeligheden ude i landet.

En del af kritikken virker nu også helt skæv eller elitær, f.eks. da hun havde bekendt, at hun som teenager bl.a. kunne lide popmusik.

Hun kommer igen
I Roskilde undrede mange sig over, at Joy sagde farvel til posten som ubestridt 'politisk dronning' i en af landets store og vigtige byer med al den indflydelse, der fulgte med, eksempelvis som medlem af bestyrelsen for Kommunernes Landsforening.

En plads på bageste række i en regering giver langt fra den samme realpolitiske basis eller magt. Men når man fra helt ung har været politisk aktiv, lyder det måske mere besnærende og spændende.

Selv om Joy Mogensen efter sin dårlige start som minister kan være i farezonen ved en kommende regerings-rokade, er hun dog langt fra færdig af den grund.

I Roskilde, hvor Tomas Breddam efterhånden er kommet godt i gang som borgmester, kan hun dog ikke vende tilbage.

Men i mellemtiden er hun blevet opstillet som folketingskandidat i Slagelse med store chancer for at komme ind ved et kommende valg.

Så med det store talent og en omfattende arbejdsevne, som Joy Magensen altid har haft, er det sikkert, at hun kommer igen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk