18. november 2017
Bedemand Anne-Mette Dall (t.v.) fra Wismann Begravelse Danmark kommer med råd til den sidste tid med en døende. Vågekone Bente Brok og leder af Vågetjenesten Hanne Andersen fortæller om deres arbejde. (Foto: Jan Partoft)
Bedemand Anne-Mette Dall (t.v.) fra Wismann Begravelse Danmark kommer med råd til den sidste tid med en døende. Vågekone Bente Brok og leder af Vågetjenesten Hanne Andersen fortæller om deres arbejde. (Foto: Jan Partoft)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen skal være alene når livet slutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen skal være alene når livet slutter
Roskilde Avis - 22. oktober 2017 kl. 01:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bente Brok er vågekone og hjælper døende i deres sidste timer.

Bente Brok var dybt ulykkelig, da hun for ti år siden sad alene ved sin brors dødsleje. Hun turde ikke forlade ham, fordi hun ikke ville have, han skulle være alene.

Oplevelsen har sat sig så dybt, at hun i dag arbejder frivilligt som vågekone, for at ingen andre skal sidde i samme situation som hende selv.

- Det er ti år siden, og jeg kan huske, at jeg så inderligt ønskede, at der var nogen, der kunne hjælpe mig. Have aflastet mig lidt. Men det var der ikke, fortæller Bente Brok.

Vågekone i to år
Hun besluttede dengang, at hun ville bruge sin tid på at hjælpe andre i samme situation, når hun en dag fik tid. Bente har nu arbejdet som vågekone i to år.

- Det er utroligt givende at være vågekone. Jeg mærker en varme og taknemmelighed fra de døendes familier. For det er en stor lettelse for dem, at vi er der. Når de er kede af at måtte forlade deres pårørende, så er vi der, forklarer Bente.

Nusser og nynner
- Ofte er de døende ikke i stand til at tale. Så dupper jeg dem måske med en fugtig svamp på panden, nusser deres hånd eller kind, læser nyhederne højt eller nynner lidt. Det vigtige for mig er, at de kan mærke, de ikke er alene. Hverdagslyde, tror jeg, er vigtige, oplever Bente fra sine vågninger.

I alt er der tæt på 30 vågekoner og vågemænd i Roskilde. De arbejder frivilligt, og det gør aktivitetsleder Hanne Andersen fra Røde Kors, der koordinerer vagterne, også.

- Vågerne er mellem 20 og 80 år, og vi har flest kvinder. Nogle er pensionister, andre tager på arbejde direkte efter at have våget hos en døende. Der er ikke nogle, der tjener penge på det her arbejde. Det er noget, folk gør, fordi de ikke kan have, at mennesker skal være alene, når de forlader livet, siger Hanne Andersen.

Bed om en vågekone
Hun godkender ikke bare vågerne, men skal også godkende alle henvendelser om at få en vågekone ud.

- Oftest er det personalet på sygehuset, plejehjemmet eller hjemmeplejen, der kontakter os. Familien til den døende kan også godt selv bede om en vågekone.

Hanne Andersens erfaring viser, at det ikke kun er den døende og de pårørende, der er glade for vågetjenesten.

- Vi våger jo for at aflaste familien. Eller måske er der slet ikke nogen familie. Men samtidig aflaster vi også plejepersonalet, som gerne vil sidde hos den døende, men som ikke har tid til det.

Det giver mening
- Personalet er glade for os og flinke til at give tilbagemeldinger. Jeg hører ofte fra dem i telefonen, at pårørende er så glade for vores arbejde. Det giver mening, at vi sammen har skabt noget godt for hinanden, siger hun.

Det giver også rigtig god mening for vågekone Bente Brok:

- Vagterne er på fire timer, nogle gange midt om natten. Men det gør ikke mig noget. Heller ikke selv om det jo er hos mennesker, jeg slet ikke kender. Det giver mig selv så meget, at jeg gør noget for andre. Jeg ved jeg gør en forskel og dækker et stort behov, slutter hun.

Hjælp til den sidste tid

Mandag 30. oktober kl. 19-21 fortæller frivillige fra Vågetjenesten om deres arbejde ved et arrangement hos Røde Kors, Helligkorsvej 4C.

Desuden deltager medarbejdere fra Wismann Begravelse Danmark, Jernbanegade 30, som fortæller om bedemandens arbejde, og hvordan pårørende kan forberede sig på den sidste tid med deres døende.

- Vi fortæller om hæftet 'Den sidste vilje', som alle kan hente gratis hos os og udfylde med deres ønsker. Det er en stor hjælp - og lettelse - for de efterladte, at de kender den afdødes egne ønsker, når de midt i en svær stund, skal beslutte sig for, hvordan der skal siges farvel for sidste gang, siger Anne-Mette Dall fra Wismann Begravelse Danmark.

- Vi kommer også ind på den digitale arv, og vi vejleder i, hvordan man får slettet profiler på Facebook og de mange andre steder, vi alle er registrerede med koder, siger bedemand Anne-Mette Dall.

- Mange ved slet ikke, hvor mange opgaver en bedemand kan hjælpe med. Vi kan mere end at stå for begravelsen. Man behøver ikke stå alene med døden, og det vil vi og Vågetjenesten gerne fortælle om ved mødet, siger hun.

Tilmelding til arrangementet skal ske senest onsdag 25. oktober via mail til amj@begravelsedanmark.dk eller på telefon 40 28 81 51.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk