12. juli 2020
Merete Dea Larsen er igen valgt som spidskandidat for DF, der ikke automatisk peger på en V-borgmester i Roskilde efter næste kommunevalg.
Merete Dea Larsen er igen valgt som spidskandidat for DF, der ikke automatisk peger på en V-borgmester i Roskilde efter næste kommunevalg.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen automatisk DF-støtte til ny V-borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen automatisk DF-støtte til ny V-borgmester
Opdateret 25. juni 2020 kl. 14:52
Roskilde Avis - 25. juni 2020 kl. 14:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk Folkeparti i Roskilde har på sin generalforsamling valgt spidskandidat til det kommende kommunevalg i efteråret 2021.

Den nuværende gruppeformand Merete Dea Larsen, som efterhånden har stået i spidsen for partiets byrådsgruppe gennem flere perioder, blev genvalgt med klapsalver og uden modkandidat.

- Når den indsats, man gør bliver værdsat, virker det altid overvældende. Nu vil jeg gøre alt for at leve op til denne tiltro, siger hun.

Tidligere har partiet peget på lederen af Venstre, der er det største borgerlige parti i byrådet, som ny borgmester. Men denne gang har partiet valgt at lade det stå åbent.

Den nye taktik kan hænge sammen med, at DF i øjeblikket er i budgetforlig med sammen med S og R og på den måde har fået betydelig indflydelse i byrådet.

Kræver ny kurs
Under alle omstændigheder kræver DF nu en mere grundlæggende ændring af kursen i Roskilde:

- Vi mener, kommunen trænger til en dybtgående forandring i en ny retning. I årevis har kommunen udviklet sig i en forkert retning, og der skal mere end et par år med besparelser til at vende skuden i den retning, som vi ønsker, siger partiets lokale formand Jan Herskov, der samtidig er medlem af Sjællands Regionsråd.

Dansk Folkeparti kritiserer bl.a. de store udsving, der har været i kommunens budget, når der blev skruet op for udgifter og gaver i valgår, mens besparelserne så ventede i de efterfølgende år.

Denne form for budget-spekulation giver usikkerhed i hele kommunens organisation, og borgerne mister tilliden til, at skattekronerne bliver brugt fornuftigt, når der pludselig deles rundhåndet ud, mens der bagefter skal spares.

Forkert prioritering
I følge Dansk Folkeparti har der i Roskilde været en forkert prioritering, hvor man ikke har brugt nok penge og ressourcer på kernevælfærd, hvilket også har ramt stabiliteten og arbejdsglæden for medarbejderne.

Samtidig burde anlægs-budgettet efter partiets mening i højere grad have været anvendt på kommunens forfaldne bygninger og i opdatering af vores faciliteter

Merete Dea Larsen konkluderer på denne måde:

- Jeg gik ind i lokalpolitik fordi jeg mente, at pengene blev prioriteret forkert - og det bliver de stadig. Uanset hvilken farve borgmesteren har, kræver det en ekstra indsats at vende en skude, der er så stor som Roskilde kommune er.

- Men alt kan lade sig gøre, hvis ellers viljen er der.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk