

Se billedserie
Tirsdag morgen havde 1985 frivillige meldt sig i kampen mod corona på Region Sjællands sygehuse.
De frivillige er blandt andre sygehuspersonale, der har meldt sig til at tage ekstra vagter, hvis det bliver nødvendigt. En del af dem gør det allerede på nuværende tidspunkt.
Det drejer sig for eksempel om sygeplejersker, læger, sosu assistenter, portører og rengøringsfolk. Ligesom pensionerede og studerende i sundhedsvæsnet har meldt sig for at tage en ekstra tørn på afdelingerne rundt omkring i regionen.
De første patienter, der har været indlagt med coronavirus på Roskilde Sygehus er blevet udskrevet, oplyser sygehusets presseafdeling.
Udskrivningen betyder dog ikke ubetinget, at patienterne er erklæret raske, men at de kan klare sig selv i deres eget hjem.
På sygehuset har man plads til 52 patienter med coronavirus. 12 af sengene står på intensivafdelingen, mens de 40 andre er fordelt på to covid19 afsnit.
I øjeblikket er alle sengepladser fyldt op, og der er også plads på sygehuset, hvis der er behov for at udvide.
Indtil videre har Roskilde Sygehus fungeret som det eneste sygehus i regionen, der tager imod covidpatienter.
Men fredag modtog sygehuset i Slagelse den første covidpatient. Her har man plads til 48 patienter på afdelingen.
Hvis det er nødvendigt, bliver der åbnet flere covidafsnit på Roskilde Sygehus, ligesom det er muligt at åbne afdelinger på de andre sygehuse i regionen, oplyser presseafdelingen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her