9. august 2020
Smagsprøver på det gode lokale øl var en af de bedste attraktioner ved arrangementet.
gallery icon

Se billedserie

Smagsprøver på det gode lokale øl var en af de bedste attraktioner ved arrangementet.
Foto: Jørgen Wicklow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Herslev-ejer fortalte: Et rigtigt øl-eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herslev-ejer fortalte: Et rigtigt øl-eventyr
Lejre - 11. juli 2020 kl. 03:54
Af Foto: Jørgen Wicklow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et rigtigt eventyr har en lykkelig slutning, og sådan er det også gået med det lokale Herslev Bryghus fra den lille landsby, lige vest for Roskilde.

Ejeren Tore Jørgensen fortalte ved et netværks-arrangement hos Johnny Schäffers Business House i Jernbanegade om, hvordan hans virksomhed har overlevet ved konstant udvikling, så han hele tiden kunne gribe nye tendenser og muligheder.

30 deltagere var mødt frem for at høre om hans succesfulde opskrift på at brygge en god virksomhed. Her var lige fra unge gymnasie-elever med drøm om egen virksomhed, til erfarne revisorer og advokater samt repræsentanter for byens avis.

Samt ikke mindst Pernille Kapler Andersen, der er koordinator for Roskilde Kommune i forberedelserne til Tour de France-starten i domkirkebyen i sommeren 2021.

Den gode brygger demonstrerede både humor og selvironi, da han i sit oplæg berettede om, hvordan han konstant har gjort sig umage for at være lidt foran - og dermed undgik at lide samme skæbne som mange af de øvrige mikro-bryggerier, der blev startet for år tilbage.

En god historie
Det afgørende punkt i Herslev-bryggeriets udvikling siden 2004 har været Tore Jørgensens evne til fornyelse og udvikling ved hele tiden at være fremme i træskoene.

I begyndelsen ville han bare lave noget andet øl end det, man fik fra de to giganter, Carlsberg og Tuborg. Ja, så skulle det også gerne smage godt i den klassiske stil fra byerne Pilzen og Budweiss i Bøhmen (i det nuværende Tjekkiet).

Men efterhånden fandt han frem til, at det ikke var nok. En vare skal helst også have en god historie, for at forbrugerne lægger mærke til den.

Næste skridt var så, at øllet skulle laves på økologiske råvarer, men Tore Jørgensen erkender i dag, at det ikke er til at smage forskel. Derfor var det mere et moralsk eller politisk spørgsmål.

Terroir-begrebet
Bryggeriets næste skridt tog udgangspunkt i det franske ord 'terroir' (som kan oversættes til jordbund eller hjemegn). Begrebet bruges meget ved vin-produktionen, men har ligeledes stor betydning for gode og velrenommerede fødevarer som f.eks. grønne linser fra Puy, svesker fra Agen eller østers fra Bretagne.

Herslev-brygeren dyrkede sit eget korn og andre ingredienser på gården, og det gav dermed hans øl helt lokale rødder, hvilket forbrugerne har sat pris på.

Journalist Tomas Skov hos Roskilde Avis har på et tidspunkt grundigt beskrevet denne tendens i en artikel, som han gav overskriften: 'Terroiristen'. Den måtte han dog opgive igen, da det var for svært at forstå.

Direkte salg
Under corona-krisen blev Herslev i starten hårdt ramt, fordi meget af øllet hidtil var solgt til restauranter, der jo lukkede fuldstændigt.

Men igen fandt Tore Jørgensen på en ny udvej ved at intensivere og udvikle salget omkring sin egen gårdbutik, hvor man nu også kan slå sig ned og spise.

Bryggeren blev selv overrasket, da kunderne begyndte at komme og fylde bilernes bagagerum op, så det er blevet en stor succes, der nu fortsætter.

Så har det heller ikke skadet, at den kendte og prisvindende 'chocolatier' Mikkel Friis-Holm er rykket fra køkkenet i et gammelt ældrecenter ved Hvalsø og ind ved siden af bryggeriet i Herslev.

På den måde er de to nu ved lige vest for Roskilde at skabe et nyt gourmet-center, der kan tiltrække kunder fra et meget stort område.

tk

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk