24. september 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helle Ruberg: Frisør med salon i 25 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helle Ruberg: Frisør med salon i 25 år
Roskilde Avis - 27. januar 2020 kl. 00:31
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helle Ruberg kan lørdag 1. februar fejre 25 års jubilæum med egen salon i Ågerup. Det gør hun fra klokken 11 til 15.

Helle boede også i den lille by, da hun var lille, og hun tog bussen ind til Roskilde hver dag, når hun skulle i skole. Dengang havde hun allerede besluttet sig for at snuse til frisørfaget.

Da hun skulle i erhvervspraktik besluttede hun sig for at spørge, om hun ikke kunne være en uge i den første frisør hun så, når bussen kom ind til Roskilde.

Hun smuttede derfor ind til frisør Henrik Plæhn, hvor hun fik et pænt nej, fordi de ikke tog erhvervspraktikanter.

Men hun gav ikke op, derfor tog hun forbi næste dag igen.

Tredje dag forhørte hun sig, om de var sikre på, at hun ikke måtte være der, og stædigheden lønnede sig, og hun fik et ja.

Senere fik hun læreplads på samme sted, og i 1990 stod hun med frisørbeviset i hånden.

I 1995 besluttede hun at åbne egen salon i Ågerup. Her har hun både helt lokale kunder og nogle, der kører langt for at komme til hende.

Hun nyder at snakke med kunderne, følge med i deres liv og tale om kunst og meget andet.

Kunst og stil
Indenfor i salonen og hjemmet hænger billeder på væggene. Dem har Helle selv malet, når hun for eksempel tager på kunsthøjskole en gang om året, forklarer hun, da hun tager imod.

Siden hun fik svendebrevet som frisør har hun også taget en uddannelse som stylecoach.

Med den uddannelse kan hun hjælpe folk med at få styr på stilen og farverne i tøjet, få orden på klædeskabet og få masser af farver ind i tøjet, hvis det er det man vil.

Adressen er Kildemosevej 29.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk