16. juli 2020
Stemmerne fra Lene Bech Christiansen (tv.) og Camilla Tiedt ydede refærdighed til den danske sangskat.
gallery icon

Se billedserie

Stemmerne fra Lene Bech Christiansen (tv.) og Camilla Tiedt ydede refærdighed til den danske sangskat.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundlov fejret ved bibliotket - Alsang med positiv opsang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundlov fejret ved bibliotket - Alsang med positiv opsang
Opdateret 05. juni 2020 kl. 20:22
Roskilde Avis - 05. juni 2020 kl. 16:15
Af Torben KristensenFoto: Thomas Olsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Roskilde fredag eftermiddag fejrede grundloven med transmitteret alsang ved biblioteket, blev det samtidig en positiv opsang til indbyggerne i 'alletiders musikby', som her levede fuldstændigt op til navnet.

På grund af coronaens forsamlingsforbud var det kun musikerne og andre nødvendige deltagere, som var samlet ved bibliotekets nye hovedindgang i det lille amfiteater. DEt fik dermed sin officielle indvielse, og herfra blev koncerten transmitteret ud på nettet.

Bag det imponerende arrangement stod en række af de mange aktører i byens kulturliv, lige fra musikbiblioteket og Roskilde Museum til sangfællesskabet KorKor, Musikskolen og Festivalhøjskolen.

De bøgelyse stemmer kom fra Camilla Tiedt og Lene Bech Christophersen, mens Martin Gjerup på tangenterne og guitaristen Sofie Buch Hoyer leverede de tilhørende toner. SAng og musik lød rigtigt godt i den nye biblioteksgård, hvor en del af den gamle rosenhave stadig er fint bevaret.

På repertoiret var ældre og nyere hits i den danske sangskat: 'Når lyset bryder frem' (Sebastian), 'Jeg ser de bøgelyse øer' (L.C. Nielsen), 'De smukke unge mennesker' (Kim Larsen), 'Danmark nu blunder den lyse nat' (Thøger Larsen), 'Danmark dit indre ocean' (Gnags), 'Jorden drejer om sin akse' (Halfdan Rasmussen) og 'I Danmark er jeg født' (H.C. Andersen)

Selv om tilskuerne og deltagerne sad hjemme i stuerne, var det alligevel en stærk oplevelse at høre de evigtunge sange præsenteret af flotte stemmer og skrappe musikere på en af Roskildes smukkeste pletter.

Pegefinger med smil
Midt mellem numrene holdt Roskildes borgmester Tomas Breddam en tale, hvor han fik flettet grundlovens grundlæggende værdier sammen med sangenenes budskab og coronaens nye udfordringer.

Breddam understregede bl.a., at demokrati ikke kun er paragraffer i en nedskrevet forfatning. Det er også den levende tradition, som findes i den danske sangskat. Her fortælles om kulturen bag et demokrati, hvor mennesker mødes og diskuterer, mens de i fælleskab finde løsninger, som alle kan leve fornuftigt med.

- Kim Larsens sang om de 'smukke unge mennsker' minder os om, at livet skal leves - også selv om man skal holde afstand og følge en masse andre regler.

- I den forløbne uge blev seks unge på Roskilde Katedralskole konstateret corona-positive, efter at en gruppe på 12 var taget til Sverige stik imod alle regler og anbefalinger. Hverken de selv eller deres forældre havde tænkt sig ordentligt om.

- Vi har også haft druk og ballade med mange unge samlet på ét sted lige her ved Folkeparken, og det går jo heller ikke.

- Derfor løfter jeg nu pegefingeren og siger: Fy.

- Men det er jo ikke nok. Vi må også sammen finde måder, så de 'smukke unge mennesker' kan få afløb for al deres livsglæde - uden at smitten blusser op igen. Her er den opgave, som vi netop skal løse gennem samtale i et demokratisk fællesskab. For mig er det netop i Grundlovens ånd, mente Tomas Breddam.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk