20. juni 2018
KNUD ERIK CHRISTENSEN
Foto: KNUD ERIK CHRISTENSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glemte at bestille julemaden til 20 beboere på bosted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glemte at bestille julemaden til 20 beboere på bosted
Opdateret 27. december 2017 kl. 13:45
Roskilde Avis - 27. december 2017 kl. 13:41
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ingen duft af julemad var, hvad beboerne på et bosted for psykisk sårbare, Toftebakken, i Roskilde havde at se frem til, da det blev juleaften i år.

arrow Læs også: Glemte julemad til beboere - nu takker leder redningsmænd

De havde ellers fået lovning på julelækkerier og hygge, men juleaftensdag blev det klart, at en eller anden havde glemt at bestille de gode sager og at julebordet ville forblive tomt, hvis ikke der skete et lille julemirakel.

Hjælp fra lokale
Ejer af Gastronetten Christian Zwicky Nørgaard fik nys om miseren, da han skulle til at lukke ned for forretningen ved 16-tiden.

I næsten samme øjeblik kom ejeren af Vikingebageren Michael Søndergaard forbi for at hente sovsen og rødkålen til juleanden.

De to blev hurtigt enige om, at de ikke kunne lade beboerne i stikken. De blev nødt til at hjælpe de julemadsløse folk, selvom de hverken havde mere flæskesteg eller and i huset, og alle butikkerne i byen var lukkede.

- Det er jo mennesker, der i forvejen har det svært. De skulle ikke lide ekstra ved, at en eller anden havde glemt deres jul. Derfor var det vigtigt for os at hjælpe dem, siger Christian Zwicky.

Flæskesteg til 20
Michael Søndergaard fik fat i ejeren af pizzariet, som ligger ved siden af Vikingebageren. Her kan man nemlig købe flæskestegssandwich til dagligt, vidste han.

Ejeren fortalte, at de havde en kæmpe flæskesteg, som var nok til 20 personer, som de godt kunne bruge til middagen.

Stegen blev fragtet til Gastronetten, hvor Christian Zwicky Nørgaard havde travlt med at lave risalamande, ordne varmtrøget laks og andre lækre sager til beboerne.

Michael Søndergaard havde til gengæld masser af brød, som beboerne kunne få til julemaden og til næste dags morgen bord.

Dermed blev det alligevel jul for 20 beboere i Roskilde, som var blevet glemt. Og en eller anden må have meget røde øre over forglemmelsen.

Christian Zwickys jul blev til gengæld udsat i to timer, da det var ham, der stod for julemaden der.

Til gengæld var både han og Michael Søndergaard glade over at have reddet julen for så mange.

arrow Frivillige delte julemad ud til 115 familier - havde nok til 400
27. december 2017 kl. 12:24 Opdateret: kl. 12:30
arrow Julestemning i Konventhuset
25. december 2017 kl. 07:00 Opdateret: kl. 13:26

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk