16. december 2018
Medlemmerne af Socialdemokratiet har ved tidligere folketingsvalg ført en effektiv kampagne for Mette Gjerskov, og nu får hun en ny mulighed. (Arkivfoto: Erling J.)
Medlemmerne af Socialdemokratiet har ved tidligere folketingsvalg ført en effektiv kampagne for Mette Gjerskov, og nu får hun en ny mulighed. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gjerskov får ny chance - vandt stort på S-generalforsamling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gjerskov får ny chance - vandt stort på S-generalforsamling
Roskilde Avis Paperboy - 20. marts 2018 kl. 00:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mette Gjerskov får en ny chance for at blive genvalgt som Roskildes socialdemokratiske folketingsmedlem, efter at hun vandt stort over sin modkandidat Niels Jespersen ved kredsgeneralforsamlingen mandag aften.

arrow Læs også: Mette Gjerskov sejrede på S-generalforsamling: Jeg fik en øjenåbner

DUI-huset på Havnevej var helt stoppet med mennesker, og borgmester Joy Mogensen, der også er formand for Beredskabskommissionen måtte instruere folk om flugtveje, hvis der skulle ske noget.

Udenfor holdt reportage-vogne fra både DR og TV2 og ventede på, om den tidligere minister, der samtidig har været en skarp kritiker af hård symbol-politik mod indvandrere, ville overleve.

I alt var 161 stemmeberettigede medlemmer mødt op. For at blive valgt, skulle en af de to kandidater have to tredjedel af stemmerne, dvs. 104. Ellers skulle afgørelsen ifølge lovene have været til ur-afstemning.

Men Mette Gjerskov opnåede 120 stemmer, mens resten tilfaldt Niels Jespersen eller var blanke.

Lykkelig og lettet
Da resultatet var en kendsgerning, var Mette Gjerskov både lykkelig og lettet.

- Jeg er rørt over jeres opbakning, og det var dejligt, at der ikke var nogen tvivl om resultatet.

- Nu vil jeg arbejde for alle her i Roskilde - og med jer alle, også dem der har kritise.ret mig.

- Vi må klinke skårene og vise, at vi igen kan arbejde sammen og opnå resultater, lovede hun.

Både hun og modkandidaten Niels Jespersen, der i første omgang ikke ønskede at sige noget, blev bagefter interviewet for rullende kameraer udenfor på Havnevej.

Forsoning ødelagt
Mette Gjerskovs udstrakte hånd om forsoning med den fløj, der havde været kritisk overfor hende og opstillet en modkandidat blev dog ikke fulgt op af medlemmerne på generalforsamlingen.

Formanden for den vigtige fagforening 3F-Roskilde Ole Holtse, der var en af hendes skarpeste kritikere og støttede Niels Jespersen, stillede også op til kredsbestyrelsen.

Hans kandidatur blev også støttet af Mette Gjerskov, der var interesseret i at få en kritiker ind i arbejdet.

Men et flertal på generalforsamlingen var blevet så utrilfredse med, at han kom med sin kritik af Gjerskov, at de ikke stemte ham ind.

Dermed har den dialog og villighed til at lytte til kritikerne, som Mette Gjerskov i dagene op til mandagens generalforsamling har lagt op til, ikke fået den allerbedste start.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk