6. juli 2020
Fra besøget hos ARGO?s energitårn ses fra venstre: Vicedirektør Klaus W. Hansen, byrådsmedlem Torben Jørgensen, folketingsmedlem Mette Gjerskov og direktør Trine Holmberg. (Foto: Rie Døllner)
Fra besøget hos ARGO?s energitårn ses fra venstre: Vicedirektør Klaus W. Hansen, byrådsmedlem Torben Jørgensen, folketingsmedlem Mette Gjerskov og direktør Trine Holmberg. (Foto: Rie Døllner)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammel teknik-formand slår alarm: Forslag ødelægger billig fjernvarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammel teknik-formand slår alarm: Forslag ødelægger billig fjernvarme
Roskilde Avis - 03. juni 2020 kl. 13:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskildes mangeårige Teknik-formand Torben Jørgensen (S), der nu er kommunens repræsentant i Forsyningen og i det store fjernvarmeværk hos ARGO, slår nu alarm til byens mange brugere af fjernvarme. Han advarer om, at et nyt forslag fra staten vil føre til dårligere og dyrere varme for titusinder af indbyggere i kommunen.

Den tidligere LO-formand i Roskilde står langt fra alene med sin kritik. Mange V- og S-borgmestre fra hele landet advarer også regeringen imod at gennemføre et nyt oplæg, fordi det vil fjerne grundlaget for den billige, kollektive varme, der findes i dag.

- Da Mette Frederiksen blev statsminister lovede hun, at nu skulle staten ikke mere sælge 'kritisk infrastruktur', som det f.eks. skete med DONG. Men hvis det her forslag gennemføres, er det mindst lige så slemt, forklarer Torben Jørgensen.

Grøn facade med sort resultat
- Forslaget, som vil ramme den billige og effektive fjernvarme, fremstilles med en grøn facade, som om det er en miljø-forbedring. Men i virkeligheden virker det stik modsat og giver et sort resultat, siger Torben Jørgensen.

Han henviser til, at import af affald til at brænde af i de danske fjernvarmeværker skal forbydes på kort sigt.

- Umiddelbart lyder det jo meget kønt, men virkeligheden er stik modsat. Når vi i dag importerer skrald,, bl.a. til ARGO's store og effektive forbrændings-anlæg ved Københavnsvej, skabes langt mindre forurening, end hvis affaldet bliver i lande som England og Irland, hvor det får lov at forurene fra lossepladser.

- Energitårnet i Roskilde renser røgen langt bedre end de fleste andre steder, og samtidig får vi så billige fjernvarme og elektricitet ud af det. Sådan vil det også være i de næste 10 år, siger eksperterne, og derfor vil det være dumt og dyrt at stoppe for det nu.

Farlig privatisering
Et andet punkt, der pludselig dukkede op under forhandlingerne med de andre politiske partier som et bilag til regeringens forslag, er et ønske om udbredt privatisering.

Affaldet indsamles og sorteres i dag til de lokale kommunale forbrændingsanlæg, men i fremtiden skal det udbydes, og så kan private aktører indsamle og aflevere det, hvor de vil.

- Så kan vi hurtigt ende med, at de kører affaldet til gamle, nedslidte og stærkt forurenende anlæg, fordi det er billigst, mener Torben Jørgensen.

- I Roskilde vil vi dermed sammen med de øvrige otte kommuner indenfor ARGO stå tilbage med et moderne og kun lidt forurenende forbrændingsanlæg, der har kostet over en milliard, men som vi ikke længere kan bruge - fordi der ikke er noget skrald til det.

- På den måde vil alle indbyggerne i Roskilde og i de øvrige deltagende kommuner få en stor ekstra regning. Den vil blive endnu større, fordi vi har fået billige lån til at opføre Energitårnet, og de vil så blive krævet tilbagebetalt, hvis anlægget ikke længere kører.

MF'er og borgmester
Torben Jørgensen har allerede haft sin partifælle, det lokale folketingsmedlem Mette Gjerskov på et besøg hos ARGO's store anlæg og prøvet at forklare hende, hvordan denne sag hænger sammen.

Han håber, at hun nu vil gå videre med sagen sammen med mange andre folketingsmedlemmer fra alle partier, fordi det nye forslag vil ramme byer og kommuner over hele landet.

På samme måde forventer han, at Roskildes borgmester sammen med en lang række kolleger fra både Hovedstadsområdet og resten af landet vil gøre noget for at stoppe det tossede forslag, så roskildenserne ikke ender med en kæmpe-regning til renovation og fjernvarme.

tk

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk