25. juni 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotogalleri og video fra Parkstafet: Løber for venskaber og livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotogalleri og video fra Parkstafet: Løber for venskaber og livet
Opdateret 13. juni 2018 kl. 09:50
Roskilde Avis - 13. juni 2018 kl. 09:13
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkeparken var tirsdag fyldt op med store og små løbere, der rundede bakkerne med højt humør. Omkring 2.500 rundede de grønne bakker i løbet af dagen.

arrow Læs også: Rekord ved børnestafet: 500 glade børnehavesmil

Om formiddagen løb 500 poder fra Roskildes børnehaver løbet i gang med højt humør og strålende øjne.

De fik pulsen op på en bane på 1,6 kilometer. De små deltog for femte år i træk i løbet, der trækker flere og flere institutioner til. Det store antal tilmeldinger slog sidste års rekord.

4.000 løbesko

Om aftenen blev de unge og voksnes stafet skudt i gang.

Her deltog knap 2.000 løbere og fodgængere.

For første gang i mange år var ruten lagt lidt om, så fodtusserne, der for andet år i træk fik lov at deltage, ikke gik i vejen for løberne.

Det varme vejr og de mange bakker fik sveden til at løbe hos deltagerne, der knoklede op af de djævelske bakker til tilskuernes store beundring.

For Folkeparken er en anstrengende størrelse at løbe i, og de fleste kan regne med, at det ikke er her, de slår deres personlige rekord i hastighed.

Løberne var delt op i hold på fire personer. Hver løber skulle løbe to runder på 2,5 kilometer.

Kommunen stillede med knap 100 hold. Deres øverste chef borgmester Joy Mogensen løb med for første gang, da hun for en gang skyld havde friaften på dagen, forklarede hun med et stort smil.

Rekordhygge

Det fine vejr trak mange tilskuere til, og parken emmede af hygge, både mens joggingskoene hamrede over den stadig grønne plæne, men specielt også da madkurvene blev spist og vinen drukket.

Imens det hele stod på, sørgede et band for at løfte stemningen endnu højere ved at spille populær musik fra 80.

Se flere billeder og videoer på roskildeavis.dk og avisens Facebookside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk