20. august 2018
Dorte Schou med bogen Shithole, som hun har skrevet sammen med Line Leonhardt. Bogstakken foran er en del af de værker, som Dorte Schou har skrevet.
Dorte Schou med bogen Shithole, som hun har skrevet sammen med Line Leonhardt. Bogstakken foran er en del af de værker, som Dorte Schou har skrevet.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfatteren Dorte Schou med bog om unge på kanten af samfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatteren Dorte Schou med bog om unge på kanten af samfundet
Roskilde Avis - 14. februar 2018 kl. 00:10
Af Tekst og foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Oprør og frigørelse har altid været et kendetegn for ungdommen, og det har altid været godt stof for forfattere. Roskildes Dorte Schou er ingen undtagelse, og sammen med kollegaen Line Leonhardt er hun dykket ned i emnet med udgangspunkt i et andet aktuelt emne, hjemløse unge i bogen Shithole.

- Egentlig begyndte det, da vi snakkede om miljørigtig opførsel og kom ind på emnet at 'skralde', og hvem der gjorde det, siger Dorte Schou.

- Så udvidede emnet sig, da Line fortalte om en fotoserie, om en gruppe hjemløse unge, som hun havde set og var blevet fanget af.

De to forfattere fik lavet et grundrids af personkredsen, som blev til fem unge, der var uden for systemet.

- Vi har skabt fem personer, der, på hver deres måde, har valgt at droppe tilknytningen til hele det etablerede system. Det er deres oprør og måde at være frie på.

- Man kan godt sige, at de har valgt friheden fra noget slemt, men til noget værre.

Venskab på prøve
Miljøet, som de fem personer i bogen lever i, er i København med omdrejningspunkt i Kongens Have, Nørreport Station og retsbygningen på Gammel Torv med afstikkere til Christiania og Roskilde Festival.

- Oprindelig havde vi ikke tænkt på et egentligt plot i handlingen, men det kom til, da vi skulle have en rød tråd til at binde historien sammen, siger Dorte Schou.

De fems venskab bliver sat på prøve, da den ene bliver anholdt og fængslet for en voldsepisode.

- Han aner ikke selv, om han har gjort det, da han var skæv, da det skete. De andre mener ikke, han var skyldig, så de går i gang med at finde ud af, hvad der egentlig skete, siger Dorte Schou.

I bogen følger man de fem, som selv fortæller i kapitlerne, det gøres ved at køre to historier parallelt. Den ene er fra tiden, hvor voldshandlingen fandt sted, og den anden begynder, da retssagen går i gang.

- Vi er solidariske med vores fem unge, der tror på deres frihed, selv om vi ved, det aldrig kommer til at gå godt. Vi vil heller ikke sige, at de skal leve det liv, vi selv gør, siger Dorte Schou.

- Vi har forsøgt at sætte kontrasterne op på en humoristisk måde. De unge prøver jo at gøre det rigtige efter deres opfattelse, selv om det nogle gange kan virke absurd.

Uden for systemet
De to forfattere har kendt hinanden i lang tid. De begyndte samtidig på forfatterskolen, og har holdt kontakten lige siden. Det er første gang at Dorte Schou, har valgt at skrive en ungdomsroman sammen med en anden. I hendes øvrige bøger har teksten været hendes, har medforfatterne enten tegnet eller skrevet musik til værket.

Samarbejdet med Line Leonhardt bød på en helt ny måde at skrive på for de to.

- Da vores unge er helt uden for systemet, hvor de ikke følger normale regler, valgte vi selv at gøre det sammen i vores arbejdsmetode, siger Dorte Schou.

- Når vi havde skrevet et kapitel, blev det sendt til den anden, som så rettede, ændrede og føjede til, og den oprindelige forfatter måtte ikke ændre tilbage.

Den nye bog, Shithole, som Dorte Schou og Line Leonhardt har skrevet bliver udgivet 23. februar af Høst og Søn i forlagets ungdomsserie Zoom.

Børnebog
Undervejs i skriveprocessen med Shithole tog Line Leonhardt et vikariat som lærer.

- Så stod jeg der med et hul i processen. Det fik mig til at kigge grundigt på min mail, og her så jeg en udtalelse om et manuskript, som jeg havde sendt til et forlag. Der stod,at det havde et stort potentiale, men der var noget, som skulle rettes, siger Dorte Schou.

- Det gik jeg i gang med, og det blev til bogen 'Otto si'r risotto'. Den er den første af en serie.

Den bog er udkommet og venter på at de helt unge læsere og deres forældre opdager den.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk