12. juli 2020
Hanne Mogensen med sin scrapbog, hvor hun har samlet historien om Schou-Epa i Roskilde. (Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Hanne Mogensen med sin scrapbog, hvor hun har samlet historien om Schou-Epa i Roskilde. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: For 50 år siden åbnede det første varehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For 50 år siden åbnede det første varehus
Roskilde Avis - 28. maj 2020 kl. 18:58
Af Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I dag står der SuperBrugsen på indgangsdøren til Algade 51, men for 50 år siden var det S&E Schou-Epa, der prydede indgangen. Varehuset åbnede for første gang 11. juni 1970.

Med fra første dag var Hanne Mogensen, der havde fået jobbet som leder af delikatesseafdelingen. Senere blev det osteafdelingen, der blev hendes domæne. Hanne Mogensen var ansat helt frem til at FDB overtog varehuset og omdannede det til en Kvickly i 1997.

- Selv begyndte jeg som leder af delikatesseafdelingen, jeg havde egentlig bare søgt jobbet som pakkerimedarbejder, men de ville have mig som leder af afdelingen.

I løbet af nogle år, var der så meget gang i delikatesseafdelingen, at den blev splittet i to, delikatesse og ost.

- Jeg kunne vælge mellem, hvilken afdeling jeg ville lede. Jeg valgte osten, siger Hanne Mogensen.

- Vi havde det rigtig frit i vores arbejde, det var som om det var vores egen forretning. Vi disponerede selv og købte det ind vi troede kunne sælges.

Flere medarbejdere nåede at være på arbejdspladsen fra første dag og indtil FDB overtog varehuset i 1997.

- Vi er stadig en gruppe gamle medarbejdere, der samles to gange om året for af mindes tiden, hvor vi arbejdede i Schou-Epa. Det har vi dog ikke nået i år på grund af corona-krisen, fortæller Hanne Mogensen.

- Det var ikke det samme at arbejde for FDB, her blev vi frataget al indflydelse. Jeg blev der kun i to måneder efter overtagelsen, og mange andre forsvandt også.

I de knapt 27 år, som Hanne Mogensen arbejdede i S&E, har hun samlet på noter, egne regnskaber fra osteafdelingen, diplomer og avisudklip.

- Det var bare noget jeg gjorde, det er først for nylig at jeg har fået samlet det sammen i en mappe, siger hun.

Hanne Mogensen har været så venlig at låne Roskilde Avis mappen, og det er herfra at de gamle billeder og avisklip stammer fra.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk