21. januar 2018
Festival Højskole2
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flyt ind på Festival Højskolen - Musik, kultur, festival og politik dagen lang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flyt ind på Festival Højskolen - Musik, kultur, festival og politik dagen lang
Roskilde Avis - 13. januar 2018 kl. 06:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når kalenderen viser 2019 åbner Festival Højskolen for alvor. Allerede nu kan man dog melde sig til de første hold, der starter i januar 2019, og man kan også allerede nu komme til åbent hus.

I oktober står skolen klar på Roskildes kreative bydel Musicon. Den tidligere fabriksgrund på 250.000 kvadratmeter huser nu omkring 50 aktører, herunder start-ups, teater, rockmuseum, caféer, værksteder, skaterhal, ungdomsboliger og øvelokaler.

De lange ophold på Festival Højskolen varer 4, 6 og 10 måneder. Her kan man vælge 2 hovedfag fordelt på to perioder og en bred vifte af valgfag. Der er mulighed for at prøve fagene af på Roskilde Festival, der ligger en spytklat fra højskolen.

Kunst, musik og politik
På højskolen kan man blandt andet vælge mellem musik, festivalfag, idræt, maker, politik, kunst medier og meget andet.

I faget maker kommer man for eksempel ud af skolen ind i byen og ud på festivalen.

Her stifter man bekendtskab med Dream City, som er et værkstedslaboratorium, hvor man arbejder med hænderne.

Man får lov til at udvikle, renovere og bygge små og større projekter. Faget tager afsæt i egne projekter og veksler mellem ideudvikling, formgivning, klasseundervisning og værkstedsarbejde.

Rejser
I løbet af opholdet rejser hele skolen sammen af sted i en uge. Rejsens overordnede formål er at opleve andre kulturer og livssyn samt undersøge nye tendenser.

På forårsholdet ligger rejsen enten i slutningen af april eller i starten af maj, og på efterårsholdet ligger den i slutningen af oktober. Program og destination varierer fra ophold til ophold.

Hele skolen tager også på længere inspirationsture for at opleve nyt sammen. Det kan være i teateret, til koncert eller på besøg på en udstilling. Eleverne på hovedfagene tager på deres egne ekskursioner til destinationer med relevans for faget.

Book en rundvisning på højskolen og læs meget mere på rofh.dk.

Fakta: Bofællesskab:
Som elev på Festival Højskolen bor man i mindre bofællesskaber, der har i syv husgrupper. Hver husgruppe har plads til 20 beboere fordelt på dobbelt- og tremandsværelser. En af de første opgaver eleverne skal løse sammen er at forme deres egne husregler.

Billedtekst: Eleverne kommer også til at udfolde sig kreativt i forbindelse med festivalen. (Foto: Anette Gundlach)

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk