24. november 2017
Roskilde Festivalens talskvinde Christina Bilde fylder 50 år.
Roskilde Festivalens talskvinde Christina Bilde fylder 50 år.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festivalens klare stemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festivalens klare stemme
Roskilde Avis - 17. juli 2017 kl. 00:11
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gennem de 8 år, hvor hun efterhånden har været talskvinde, har Christina Bilde udviklet sig til at blive Roskilde Festivalens klare og forståelig stemme. Mandag den 17. juli kan hun fejre de 50 år, men det er nu ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.

Hun efterfulgte stærke profiler som Esben Danielsen og før ham Leif Skov, der i høj grad tegnede Roskildes vigtigste begivenhed overfor hele omverdenen.

Opgaven var stor, men Bilde har fundet sin egen stil, enten hun nu bliver afkrævet svar på det ene eller andet, som hverken hun eller Festivalen i virkeligheden har nogen indflydelse på.

Fra Roskilde Avis har vi altid oplevet, at hun havde god forståelse af, at det store arrangement kun kan lykkes, når det også sikrer et godt forhold til sin hjemby.

I år skulle hun bl.a. svare på, hvorfor lokale handlende i stigende grad har svært ved at komme ind på Dyrskuepladsen.

Eller om det er rimeligt, at store professionelle virksomheder under Festivalen bruger frivillige som gratis arbejdskraft, når de er i konkurrence med andre, der udenfor pladsen skal betale normal løn til sine ansatte.

Selv om jeg ikke altid er enig i hendes svar, respekterer jeg i høj grad, at hun altid prøver at argumentere ud fra den virkelighed, som Festivalen nu en gang står i. Det er ordentligt og dybt professionelt arbejde.

Før Christina Bilde kom til Festivalen arbejdede hun i 11 år for museet Arken og før den tid for fødevarekoncernen Danisco.

Hun er oprindelig uddannet i Moderne Kultur på Københavns Universitet og bor nu privat i Trekroner, hvilket også hjælper hende til bedre at forstå, hvad der foregår i Roskilde.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk