19. april 2018
Daniel Stenderup (tv.) og Valon Ljuti forsøger at bremse en af de energiske Skive-spillere.
gallery icon

Se billedserie

Daniel Stenderup (tv.) og Valon Ljuti forsøger at bremse en af de energiske Skive-spillere.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR: Roskilde rasler mod bunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR: Roskilde rasler mod bunden
Roskilde Avis - 16. april 2018 kl. 06:29
Af Foto: Mie Neel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som et andet bumletog rasler FC Roskilde nedad mod bunden i 1. division efter en helt modløs indsats imod allerede nedrykningsdømte Skive, der fik lov til at køre hjem til Salling med tre point efter en helt fortjent sejr på 1-0.

Nu er Roskilde dumpet helt ned som nummer tredjesidst og skal til at passe på det andet bundhold Brabrand, der er på vej op og kun ligger syv point efter oven på en uafgjort kamp med Fremad Amager. Sådan som Roskilde spillede søndag eftermiddag i Rådmandshaven, kan det hurtigt gå galt.

Mange fodboldindteresserede roskildensere var tage til Brøndby for at se topopgør imod FCK, så kun 650 var mødt frem for at se holdets rigtige forårsdebut hjemme på græs i den gamle idrætspark. De gik alle skuffede hjem igen, undtagen chaufføren i Skive-bussen, der var meget glædeligt overrasket og lovede en hel kasse øl til sit hold.

Theil for døve ører
I sin optakt til kampen havde FCR's sportschef Anders Theil talt om, at kampvilje og indstilling til at vinde nærkampene ville blive afgørende for dette opgør. Men han talte tilsyneladende for døve ører hos sit eget hold.

For da dommeren fløjtde det hele i gang, så det ud til, at Skive-folkene havde forstået beskeden - mens hans egne folk slet ikke havde hørt efter.

I hvert fald tog Skive kommandoen fra start, mens Roskilde-folkene virkede både ukoncentrerede og uengagerede. Hjemmeholdets spillere kunne ikke ramme hinanden med afleveringerne, og Skive fik flere farlige forsøg tæt på målet.

Netop som Roskilde endelig så ud til at være på vej ind i kampen, slog gæsterne til efter 25 minutter. På et hurtigt angreb fik Bardhec Bytygi bolden ude i venstre side på kanten af straffesparksfeltet, og situationen så ikke speciel farlig ud.

Men med en fantastisk sparketeknik sendte han bolden i en fin bue over Roskilde-målmand Frederik Schram, så den præcist dalede ned i det lange hjørne.

Efterhånden kom Roskilde lidt mere med i kampen og havde en enkelt stor chance i slutningen af halvlegen, da de helt tæt under mål lykkedes den unge Andreas Hermansen at heade udenom. Men resten af tiden spillede hjemmeholdet planløst og kom ikke frem til ordentlige chancer.

I den anden ende revancherede Frederik Schram sig med en flot redning på et farligt frispark, så hjemmeholdet ikke kom yderligere bagud før pausen.

Mangler angribere
Roskilde havde startet kampen uden sine tre normale angribere Mikkel Nøhr, Morten Nielsen og Emil Nielsen, som alle er på vej tilbage efter skader.

Omdrejningspunktet på den negative midtbane Nicklas Halse var også ude med karantæne, men alligevel burde den store Roskilde-trup være stærk nok til at levere en bedre indsats.

Banen i Rådmandshaven var knoldet og vanskelig efter den lange vinter, men den undskyldning gælder ikke rigtig, for forholdene var jo ens for begge hold.

Fra starten af 2. halvleg blev Morten Nielsen sat ind, og det gav mere tyngde i hjemmeholdets spil, når der nu var en hovedstødsstærk angriber at spille frem til. Gennem de første 45 minutter havde de høje Skive-forsvarere sikkert taget sig af de mange høje indlæg fra FCR.

Rigtigt farligt blev det dog kun en enkelt gang mod slutningen, da indskiftede Mathias Gehrt headede på helt tæt hold. Desværre sad forsøget midt i målet, så Skive-keeperen kunne vippe holden over tværstangen.

Nu har både FCR-formand Bo Thue, sportschef Anders Theil og træner Rasmus Monnerup fået ekstra meget at tænke over, inden næste opgør allerede på fredag ude mod topholdet Vejle:

Med en af de største og bredeste spillertrupper i 1. division ligger FC Roskilde nu kun lige over nedrykningsstregen, hvorunder Skive og Brabrand foreløbig er favoritter til at ryge ned i 2. division.

tk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk