8. august 2020
Den unge angriber Casper Grening (21) viste gode takter og lagde op til en kæmpechance, hvor Roskilde burde have scoret til 1-0.
gallery icon

Se billedserie

Den unge angriber Casper Grening (21) viste gode takter og lagde op til en kæmpechance, hvor Roskilde burde have scoret til 1-0.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Roskilde i 2. div. med: Et stærkt talenthold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Roskilde i 2. div. med: Et stærkt talenthold
Roskilde Avis - 02. juli 2020 kl. 00:17
Af Torben Kristensen Foto: Kenn Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Roskilde tabte med 1-3-nederlaget til Vendsyssel onsdag aften i Rådmandshaven den sidste teorietiske chance for at undgå nedrykning fra fodboldens 1. division i denne sæson. Men kampen viste til gengæld, at hjemmeholdet har en flok stærke unge klar på et talenthold til den fremtidige tilværelse i 2. division.

På forhånd kunne man godt frygte for hjemmeholdet i denne kamp, hvor Roskilde kun havde fem spillere med fra den normale startopstilling, fordi de andre var ude med skader og karantæne. Men de unge talenter, der var hentet op på 1. holdet til det vigtige opgør imod et af rækkens tophold klarede sig over al forventning - ikke mindst i en 1. halvleg, som hjemmeholdet burde have vundet.

Stærkest i billedet stod den 19-årige venstreforsvarer Oliver Juul, der klarede sig godt i nærkampene og spillede med stort overskud, når han gik med frem i offensiven.

Den 19-årige angriber Casper Grening var også med i flere gode aktioner og lige ved at lægge op til et mål.

Endelig viste den 18-årige målmand Conrad Kromann godt spil, indtil han i slutfasen, da kampen var afgjort, blev impliceret i gæsternes sidste mål.

Burde have scoret

Roskilde havde i første halvleg de fleste og største chancer, så hjemmeholdet burde have været foran ved pausen. Men som ofte før i denne sæson havde FCR ikke det nødvendige held.

Især fordi spillerne også savner selvtillid med tro på sagen, efter at de har været udsat for så stor modgang i så mange kampe, hvor mange vigtige point er blevet tabt til sidste.

Allerede efter 7 minutter burde Roskilde være kommet foran, da Oscar Høybye blev spillet helt fri midt for mål, men gæsternes keeper reddede den kæmpemæssige chance med en flot fodparade.

Vendsyssel havde sit ene store tilbud efter et kvarter, da en totalt umarkeret angriber heldigvis headede over.

Roskilde fik halvlegens allerstørste tilbud på et frispark efter 40 minutter, da hovedstødsstærke Mileta Rajovic headede på stolpen. Bare et par centimeter til venstre, så var den gået ind til 1-0 - uden chance for målmanden.

I stedet kunne Roskildes talentfulde hold så gå til pausen med 0-0 efter en opløftende indsats.

Solgte to mål

Straks efter pausen burde Roskilde igen have scoret, da unge Casper Grening flot gik til baglinjen og serverede 'en direktør' midt foran mål, men det lykkedes Oscar Høybye at sende bolden uden om mål

I stedet for fortjente 2-0 vendte kampen så fuldstændigt i de følgende minutter, da FCR selv solgte to mål.

Først lod forsvaret sig overrumple af en bold ned i 'bagrummet' bag midterforsvarerene, som en angriber legende let kunne løfte henover en sagesløs Conrad Kromann.

Lidt senere mistede Abdoulie Njai på ny bolden midt på banen. Allerede i 1. halvleg havde han haft mange farlige boldtab, fordi han ville drible og holdt for længe på kuglen, fremfor at sende den hen til en fri medspiller. Men denne gang gik det helt galt, så modstanderne kunne løbe ned og score til 0-2.

Selv om det nu så håbløst ud, skal Roskilde-spillerne roses for ikke at give op. De kæmpede videre og blev også belønnet med et mål.

Efter en times spil endte bolden efter en dødbold foran Vendsyssels mål udenfor feltet hos Kyle McLagan, der ikke betænkte sig med drønede kuglen i kassen med et tungt langskud.

I den følgende periode pressede Roskilde på og var endda tæt på en udligning efter 70 minutter, da bolden blev reddet på stregen efter et godt og hurtigt angreb.

Men nærmere kom Roskilde ikke i denne kamp. I stedet måtte hjemmeholdet indkassere endnu en scoring til 1-3, da den unge målmand gik forkert af en høj bold, som en modstander så let kunne heade i det tomme mål.

For smalt hold

Når nedrykningen nu bliver en realitet, var det ikke nederlaget onsdag imod Vendsyssel, der gjorde udslaget.

Allerede fra sommerpausen var FC Roskilde på hælene, da en stor del af spillerne fra sidste sæson forsvandt, fordi der ikke længere var råd til dem. Derfor blev det op ad bakke hele efteråret, da den nye trup endnu ikke var ordentlig sammenspillet og for smal, så der ikke var nok folk til udskiftninger. Det betød, at FC Roskilde gennem hele sæsonen har mistet mange point sidst i kampene, når spillerne var trætte, og modstanderne fik lov til at udligne eller score et sejrsmål.

Flere af de nuværende spillere vil sikkert søge til andre klubber, når der nu står 2. division på programmet efter sommerferien. Men Roskildes held kan blive, at 'markedet er mættet', fordi topklubberne også har skåret ned på deres trupper for at spare penge under corona-krisen.

Derfor er der mange ledige spillere, og det kan blive sværere for FCR-folkene at finde en anden klub, så de må blive. De kan så komme med på et nyt hold sammen de stærke talenter, der allerede viste så gode takter imod Vendsyssel.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk