20. oktober 2019
Roskildes julebelysning må reddes af kommunen, fordi handelslivet ikke længere selv kan samle nok penge til at klare opgavern.
gallery icon

Se billedserie

Roskildes julebelysning må reddes af kommunen, fordi handelslivet ikke længere selv kan samle nok penge til at klare opgavern.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervsudvalgsformand:Kommunen må hjælpe med byens julebelysning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervsudvalgsformand:Kommunen må hjælpe med byens julebelysning
Opdateret 18. september 2019 kl. 10:50
Roskilde Avis - 16. september 2019 kl. 16:15
Af Foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Roskilde kommune bliver nødt til at hjælpe med byens julebelysning, når handelslivet ikke længere selv kan samle tilstrækkelig med penge ind til denne vigtige opgave.

Sådan siger Lars Lindskov (K), der er formand for byrådets Erhvervsudvalg, hvori både politikere, erhvervsorganisationer og fagbevægelse er repræsenteret.

- Vores formål er jo at støtte erhvervsudviklingen i Roskilde kommune. Jeg kan ikke komme i tanke om ret meget, der er vigtigere end Roskildes julebelysning. Den er med til at trække mange kunder til byen i perioden med julehandel, hvor mange af butikkerne henter op til en tredjedel af deres årlige omsætning.

- I virkeligheden vil det jo være noget af en katastrofe for en stor handelsby som Roskilde, hvis vi ikke længere har en flot julebelysning. Det kan betyde, at kunderne bliver væk herfra, forklarer Lars Lindskov.

Støtte i tre år
Han foreslår nu, at Erhvervsudvalget finder alle de ubragte midler indenfor sit område, så pengene i år i stedet kan bruges til at sikre julestemning i byens gader.

- Jeg mener, at vi bør sikre julebelysningen i tre år frem, så handelslivet som et af byens allervigtigste erhverv ved, hvad de kan regne med. Men det skal jeg nu diskutere med de øvrige partier og organisationerne i udvalget, forklarer Lars Lindskov.

Som god borgerlig politiker beklager han, at handelserhvervet ikke længere selv kan betale for julebelysningen, som der ellers har været tradition for i mange år.

- Men vi må jo erkende, at der også sker store ændringer indenfor dette område. Flere store butikker i byen køres af landsdækkende kæder, der ikke har samme forhold til, hvordan det går i Roskilde - bare de selv kan tjene på det. Derfor er det blevet svært at få penge nok ind, og de tilbageværende kan ikke længere selv klare opgaven.

- Som kommune kan vi ikke bare se til, hvis et af vore vigtigste erhverv, der skaffer byen store indtægter og giver mange jobs, får tilbagegang på grund af sådan et strukturelt problem, mener Lars Lindskov.

Erhvervsudvalgets formand håber nu, at et flertal blandt byrådets partier - derunder selvfølgelig Socialdemokratiet, som har flertal alene - vil være med til at redde Roskildes vigtig julebelysning.

tk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk