16. juli 2018
Henrik Stougaard og Enhedslisten var ene om at stemme mod lokaplanen om nyt stadion.
gallery icon

Se billedserie

Henrik Stougaard og Enhedslisten var ene om at stemme mod lokaplanen om nyt stadion.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat om stadion: Det sagde de

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat om stadion: Det sagde de
Roskilde Avis - 21. juni 2018 kl. 00:35
Af Foto: Thomas Olsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De røde ører stod nærmest i kø blandt en række medlemmer af Roskilde Byråd, da de under debatten onsdag aften skulle forklare, hvorfor de for en uge siden havde ønsket totalt forbud mod koncerter på et kommende stadion - og siden var vendt 180 grader.

arrow Læs også: Roskilde Byråd ændrede hovsa-beslutning og får: Et stadion med musik i

Daniel Prehn (S) var glad for, at Roskilde nu får en moderne fodbold-arena og et sportskompleks med andre funktioenr samt almene og ungdomsboliger: - Forbud mod musik var en fejl, og den retter vi så hurtigt.

Karsten Lorentzen (DF) var generelt positiv overfor projektet, selv om partiet tidligere havde foretrukket en placering udenfor centrum: - Men der er alt for få p-pladser til så stort et anlæg, og det må vi have ændret på.

Henrik Stougaard (El) gik imod lokalplanen med stadion. Han mente, at 10.000 tilskuerpladser er alt for mange, når der højst kommer 2-3.000 til fodbold: - De planlagte ungdomsboliger bliver heller ikke gode, når der kun kan komme lys ind fra en side, og det kan koste kommunen dyrt senere.

Jette Tjørnelund (V) vedstod også fejlen fra Økonomiudvalget: - Nu må vi sørge for ordnede forhold, hvis og når der skal være musik. Derfor er det rigtigt, at udvalgene arbejder med det.

Claus Larsen (S) var som formand for Kultur- og Idrætsudvalget tilfreds med, at beslutningen om musik nu blev ændret: - Med det nye stadion for vi en arena, der svarer til Roskildes størrelse som by.

Jeppe Fransson (R), der deltog som suppleant for Jeppe Trolle, kunne rose sin partifælle for straks at have taget afstand fra musik-forbuddet i Økonomiudvalget. - Nu vil jeg så glæde mig over, at baglandet i de forskellige partier har fået forklaret deres byrådsmedlemmer, hvad der er rigtigt.

Tina Boel (SF) indrømmede, at hun havde været til skideballe hos partiets tidligere byrådsmedlem Birgit Pedersen, der var formand for kultur og sport: - Her blev jeg belært om, at stadion også bør bruges til meget andet end fodbold.

Mogens Halager (K) havde også været med i den forkerte beslutning, men glædede sig over, at Roskilde nu får et flot nyt stadion til både sport og musik.

Jens Børsting (S) mente, det havde været en positiv proces, når man også lærer af fejlene: - Under alle omstændigheder skal vi holde fast i kommunens overordnede mål om at være 'alletiders musikby'.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk