21. juni 2018
Himmelev Skole er en af de steder, hvor elevfraværet er højest i Roskilde. (Foto: Per Rudkjøbing)
Himmelev Skole er en af de steder, hvor elevfraværet er højest i Roskilde. (Foto: Per Rudkjøbing)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dårligt nyt for folkeskolen: Pjækkende elever og uuddannede lærere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dårligt nyt for folkeskolen: Pjækkende elever og uuddannede lærere
Opdateret 14. juni 2018 kl. 07:25
Roskilde Avis - 14. juni 2018 kl. 06:23
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkeskolen i Roskilde har det ikke så godt, som den burde. Eleverne har højere fravær end landsgennemsnittet, og hver 20. lære har ingen uddannelse, viser de seneste tal.

- Efter min opfattelse er det en rigtig uheldig cocktail, siger medlem af Skole- og Børneudvalget Jette Tjørnelund (V).

Hun mener, at et højt og stigende elevfravær, efterslæb på linjefags kompetencer og flere uuddannede undervisere bag katederet, risikerer at spænde ben for de gode intentioner om høj kvalitet i Roskildes skoler.

Tallene viser, at det er skoler i kommunens yderområde i parcelhuskvarterer, hvor eleverne har det højeste fravær: Baunehøjskolen i Jyllinge, Himmelev Skole og Lynghøjskolen i Svogerslev.

Højt fravær
Roskildes folkeskoleelever er nu oppe på en fraværsprocent på 6. Landsgennemsnittet er på 5,6 procent.

På den måde går alle Roskilde-børnene i gennemsnit glip af et halvt års undervisning eller 11 dage årligt.

- Vi ved at højt fravær kan være et tegn på mistrivsel. Fraværet kan både gå ud over det sociale sammenhold og udbyttet af undervisningen, siger Jette Tjørnelund.

Hun fortæller, at Venstre derfor vil lave en handleplan på, hvordan man kan få fraværet ned på 4,5 procent eller under.

Uddannelse mangler
Ofte har underviseren i klassen ikke en uddannelse. Faktisk har hver 20. ikke en uddannelse, hvilket svarer til 47 fuldtidsstillinger.

På blot ti år er antallet af uuddannede undervisere mere end fordoblet. Dengang havde 1,9 procent af underviserne ingen uddannelse. Nu er tallet oppe på 4.8.

- Det er bekymrende mange. Selvom de gør deres bedste, bliver timerne ringere end med en uddannet lærer, siger Jette Tjørnelund og fortsætter:

- Kommunen løfter kompetencen for de uddannede lærere, men sætter kikkerten for det blinde øje når det gælder vikarer.

Tjørnelund har derfor på det seneste Skole- og Børneudvalgsmøde stillet et forslag om, at der skal redegøres for brugen af vikarer, og hvordan man får vendt udviklingen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk