19. oktober 2020
Byrådsmedlem Jeppe Trolle fra de Radikale har været en stor fortaler for at få stien fra Vindinge til Trekroner anlangt.
gallery icon

Se billedserie

Byrådsmedlem Jeppe Trolle fra de Radikale har været en stor fortaler for at få stien fra Vindinge til Trekroner anlangt.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelsti på kanten af afgrunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelsti på kanten af afgrunden
Roskilde Avis - 15. oktober 2020 kl. 06:33
Af Tekst og foto: Jan Partoft

Cyklisterne får det lidt lettere, når turen går fra Vindinge til Trekroner eller omvendt med den nye cykelsti, der lige er blevet indviet. Stien går fra Sandvejen ved Lillevangsvej i Vindinge til Københavnsvej, hvor den fletter ud under Holbækmotorvejen.

Stien er lidt mere end 1,6 kilometer lang. På den ene side er der en grusgrav og på den anden kan man i øjeblikket se Roskildes største bål på Solums genbrugsplads.

- Stien giver bedre cykelforbindelser for både Vindinge og Trekroner, og det er en smuk tur. Jeg må indrømme, at jeg har prøvekørt turen på min mountainbike på en smuk sommerdag, selv om stien ikke var færdig, sagde borgmester Tomas Breddam, da han var mødt op for at indvi stien i et let regnvejr.

Med til at indvi stien og prøvekøre den var hans byrådskollega Jeppe Trolle fra de Radikale.

- Tak til Jeppe Trolle fra de Radikale, han har været en fortaler for forbindelsen, og der var ikke mange, der troede på dig da du fik den vedtaget. Men nu er den her, sagde borgmesteren inden han og Jeppe Trolle hver greb en gylden saks for at klippe den røde snor, der var spændt over stien til lejligheden.

Strækningen på de 1,6 kilometer er hurtigt kørt, og hvis man kommer fra Vindinge, så ender den lidt brat på Købehavnsvej. Det er ikke lige til at krydse vejen, hvis man vil fortsætte til Trekroner ad Gammel Marbjergvej.

- Vi mangler det sidste stykke og næste skridt bliver strækningen fra Københavnsvej til Trekroner, sagde borgmesteren.

Oprindelige var planen at den nye cykelsti kun skulle have en grusbelægning, men undergrunden var mere stabil end forventet, så stien blev asfalteret med det samme. Den er tre meter bred. Stien ligger hovedsageligt på Roskilde Kommunes jorde, men Nymølle Stenindustri har også stille et areal til rådighed for stien.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk