

Se billedserie
Corona-logikken kan godt være svær at få øje på i alle tilfælde:
I Roskilde og landets øvrige kommuner er genbrugspladserne således lukket. Dvs. at familier, der nu skal være hjemme, ikke kan rydde op eller ordne haven, når de ikke kan komme af med affaldet.
Det offentlige fitness-område f.eks. i Roskilde Ring og andre steder er ligeledes blevet lukket.
Mens de voksne ikke rigtigt kan komme ud at lege, holdes legepladser åbent, og her opfordres de ledsagerne til at hjælpe med håndhygiejne og sørge for tilstrækkelig afstand mellem børnene.
Stadig dagrenovation
Fra Roskilde Kommune lyder forklaringen, at man konsekvent følger alle de vejledninger, der er kommet fra staten og Kommunernes Landsforening.
Herunder at den almindelige dagrenovation fortsætter, fordi det anses for at være en livsvigtig aktivitet.
Lukningen af genbrugspladserne sker for at sikre de ansatte mod eventuel smitte, selv om det kan være svært at se, hvordan disse spredte medarbejdere i fri luft skulle være mere udsatte end f.eks. medarbejdere i supermarkederne.
På legepladserne har man valgt en lidt mere mild linje, fordi børnene har brug for at røre sig, og det bliver helt umuligt, hvis de skal være hjemme og indendørs i familien hele tiden, mens daginstitutioner og skoler er lukkede.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her