25. november 2020
Borgmester Tomas Breddam (S): - Det vil skabe ekstra liv i Bymidten.
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Tomas Breddam (S): - Det vil skabe ekstra liv i Bymidten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester og V-gruppeformand: Besøgscenter er en gave for byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester og V-gruppeformand: Besøgscenter er en gave for byen
Opdateret 21. oktober 2020 kl. 11:59
Roskilde Avis - 21. oktober 2020 kl. 11:48
Af Foto: Anette Gundlach

Når det nu er afklaret, at et nyt UNESCO-besøgscenter for domkirken skal placeres sammen med Byens Hus i det tidligere Duebrødre Hospital, bliver det en gave, der på mange måder gavner Roskilde.

Både borgmester Tomas Breddam (S) og lederen af byrådets næststørste parti, Venstres gruppeformand Jette Tjørnelund, er helt enige om betydningen af denne beslutning, der nu også er taget til efterretning af et flertal i kommunens centrale Økonomiudvalg.

- Med denne placering får Roskilde opfyldt en række hensyn samtidig, efter at andre muligheder har været undersøgt af formidlingsfondens bestyrelse, og de viste sig at være urealistiske, forklarer Tomas Breddam.

Godt for Byens Hus

Han henviser til, at besøgscentrets placering oven på det nuværende Byens Hus er en realistisk løsning, der kan gennemføres rent teknisk, og som fonde vil give penge til.

- Faktisk kan det give endnu flere aktiviteter hos Byens Hus, som da også har meldt positivt tilbage. De to funktioner kan berige hinanden.

- Så er det dag også et plus, at en af byens bedste restauranter i Rådhuskælderen nu kan fortsætte uhindret og bevare sin dejlige have. Det tager vi også gerne med på menuen, siger borgmesteren.

Turisme-fremstød

Endelig lægger Tomas Breddam stor vægt på, at UNESCO-besøgscentret kan give et kraftigt løft for Roskildes turisme-besøg.

- Domkirken har jo ind til nu slet ikke fået det besøgstal, som den har fortjent i kraft af sin status som en del af 'menneskehedens verdensarv'. Forhåbentlig vil antallet af gæster i Roskildes Bymidte stige kraftigt, hvilket også vil gavne butikker, restauranter, hoteller osv.

- På den måde er beslutningen utrolig vigtig, fordi den kan give os en fornyet optimisme og et stærkere økonomisk grundlag, mener Roskildes borgmester.

Han ser samtidig frem til, at det nye fælles turistkontor for Roskilde, Lejre og Frederikssund kan være med til at skabe en stærkere turisttilstrømning med domkirken som verdenskendt attraktion.

Den bedste løsning

Lederen af det næststørste parti i Roskilde Byråd, Jette Tjørnelund (V) er ligeledes positiv og kalder placeringen i Duebrødre Hospital for den 'bedst mulige realistiske løsning'.

- Vi har jo hørt om mange andre ideer til, hvor besøgscentret kunne ligge. Men enten kan bygningerne ikke bruges af tekniske grunde, eller også kan man ikke skaffe penge nok fra de fonde, som skal være med til at betale.

- For os er det nok så vigtigt, at der i det hele taget sker noget positivt, fremfor at man bare bliver ved med at snakke om noget, der aldrig bliver til virkelighed.

- Samtidig tror vi på et positivt samspil med Byens Hus, så der bliver endnu mere liv i det gamle hospital og borgmesterkontor.

- Med denne placering kan de besøgende se lige over på domkirken, og det er jo en ekstra attraktion. Selv om besøgscentret nu placeres på den øverste etage, kan en god arkitekt sikkert finde fine løsninger i et solidt gammelt hus, mener Jette Tjørnelund.

V-lederen mener ligeledes, at besøgscentret vil forbedre domkirkens uforløste turist-potentiale, så UNESCO-katedralen kan blive et langt større trækplaster, der kan sikre mere liv i hele Bymidten.

tk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk