15. januar 2021
Organist David Lau Magnussen ved orgelet i Sankt Jørgensbjerg Kirke.
gallery icon

Se billedserie

Organist David Lau Magnussen ved orgelet i Sankt Jørgensbjerg Kirke.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bjergets nye organist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjergets nye organist
Roskilde Avis - 12. august 2020 kl. 06:39
Af Tekst og foto: Jan Partoft

Med lidt god vilje kan Sankt Jørgensbjerg Kirkes nye organist holde 20 års jubilæum som kirkemusiker i august. Da han kun er 38 år, er det let at regne ud at han er begyndt som 18-årig.

- Jeg begyndte som kirkesanger i Vejleå Kirke i Ishøj, det var mens jeg gik på forberedelseskursus til Det kongelige danske Musikkonservatorium, fortæller David Lau Magnussen, som er jubilaren.

- Siden har jeg været organist i Lidemark Kirke ved Køge, fire kirker på Stevns, Kongens Lyngby og Hareskoven inden jeg kom til Sankt Jørgens Bjerg for knap et år siden.

Emmer af musik
Mens David Lau Magnussen har passet sine organistjob har han også formået at uddanne sig til koncertpianist i blandt andet København, London og Wien.

- De seneste 15 år har jeg rejst meget, både i forbindelse med min uddannelse og på turneer, siger han.

- Samtidig med jeg har haft orlov fra organiststillingerne, har jeg været i stand til at arrangere koncerter og tilrettelægge musikprogrammet i mine kirker, da det for det meste foregår via nettet.

Årsagen til at David Lau Magnussen søgte stillingen som organist på Sankt Jørgensbjerg er dobbelt.

- Jeg var på udkig efter et sted, der havde samme musikalske interesser som jeg selv, og det må man sige, at er tilfældet med Sankt Jørgenbjerg Kirke, siger han.

- Menighedsrådet er interesseret i, at der også sker noget kulturelt og så har kirken et forholdsvis nyt orgel og et godt flygel i sognegården.

- Samtidig er Roskilde og Sankt Jørgensbjerg et sted, som emmer af kirkemusik, der er både Sjællands Kirkemusik Skole, hvor jeg selv har gået, Roskilde Domkirke og Sankt Jørgensbjerg Kirke, der måske er landets ældst bevarede.

B-komponister
En af de store danske og internationale orgelkomponister er Buxtehude, som David Lau Magnussen fik øjnene op for, da han arbejdede i Lidemark Kirke. Buxtehude virkede i Helsingør og siden i Lübeck. Han var lærermester til Johan Sebastian Bach. Så både Buxtehudes og Bachs musik har fanget David Lau Magnussens interesse. Buxtehude og en af de andre store B-komponister, Beethoven, er med, når han holder jubilæumskoncert i Sankt Jørgensbjerg Kirke lørdag 15. august fra klokken 16. Beethoven er med, da denne har et af de store jubilæer i kraft af at det er 250 år siden han blev født. Eller byder koncerten udelukkende på musik af danske komponister.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk