21. januar 2018
Bryggerens køkkenchef og medejer Birgit Jakobsen er pludselig død under en ferie i London. (Foto: Anette Gundlach)
Bryggerens køkkenchef og medejer Birgit Jakobsen er pludselig død under en ferie i London. (Foto: Anette Gundlach)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birgit fra Bryggeren er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birgit fra Bryggeren er død
Roskilde Avis - 10. januar 2018 kl. 16:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Restauratør og køkkenchef på Restaurant Bryggergården i Algade Birgit Jakobsen er pludselig død i en alder af kun 60 år.

Hun var på ferie i London, hvor hun var glad for hente inspiration fra den mad, der typisk serveres på pubberne i den britiske hovedstad.

Birgit Jakobsen var født og opvokset i Roskilde og kom i lære på Svogerslev Kro, efter at hun selv var cyklet ud for at spørge den daværende kok om en læreplads.

- Hvornår kan du starte, lød svaret, og så var hun i gang.

Gennem mange år arbejdede hun som ansat kok på bl.a. Prindsen samt Bryggeren, inden hun for fem år siden overtog sidstnævnte restaurant sammen med sin kompagnon Bente og dennes ægtefælle Toni Minke, der er teknisk chef på Roskilde Avis.

Birgit Jakobsen levede, indtil han døde, sammen med Flemming Andersen, der også var en del af Roskildes avisbranche. Først som annoncemand på det gamle Tidende, senere som selvstændig bladejer og til sidst som kompagnon med Minke i et sætteri, der leverede sider til aviserne. Birgit Jakobsen og Flemming Andersen efterlader sig to børn.

Som køkkenchef og medejer på Bryggergården holdt Birgit fast i den sikre stil, der i sin tid var skabt af Peter Loehr og derefter gennem mange år har været en succes på stedet: God traditionel dansk mad - med lidt fransk og international inspiration.

- Til det er der et stort publikum, forklarede hun for et par år siden i et stort interview med Roskilde Avis.

Hun holdt også af at rejse til Paris og spise på bistroer eller knejper i Tyskland for at hente inspiration til sit eget køkken.

Traditionelt godt smørrebrød var også blandt hendes yndlingsretter, som hun var glad for at servere både til lokale gæster og udenlandske turister, når de f.eks. overnatter på Prindsen og går ud på Roskildes hovedgade for at spise noget rigtig dansk.

tk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk