22. oktober 2020
(Baggrundsfoto og collage: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

(Baggrundsfoto og collage: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibliotekaren anbefaler: Den sunde skepsis og de lokkende løgne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotekaren anbefaler: Den sunde skepsis og de lokkende løgne
Roskilde Avis - 23. september 2020 kl. 08:04
Af Jan M. Johansen, bibliotekar på Roskilde Bibliotekerne

Vi lever unægteligt i interessante tider, men særligt tider, der nogle gange kan være særegent svære at navigere i. Hvad er sandt? Kan man stole på videnskaben? Kan man i det hele taget stole på nogen? Og i givent fald på hvem?

arrow Læs også: Bibliotekaren anbefaler: Ny dansk litteratur

Nedenfor er tre bøger, der forsøger at tage livtag med de problemer og give læseren et fascinerende indblik i, hvordan verden er blevet så utroværdig og hvordan man finder tilbage til den virkelige, sandfærdige verden.

Tilbage til virkeligheden af Pierre Collignon

Ud over et tankevækkende historisk oprids af begrebet fake news, så dykker Collignon ned i, hvordan skrøner og usandheder har påvirket nylige valgkampe og den offentlige mening, og slutteligt er der bud på, hvordan vi kommer videre og, som bogen da også så rammende hedder, tilbage til virkeligheden.

Skeptisk af Theiss Bendixen

Virkeligheden, eller måske nærmere, hvordan vi beskriver, opfatter og formidler den, er også i fokus i Skeptisk. Her dykker den psykologuddannede forfatter ned i, hvorfor kildekritik og en sund skepsis er vigtigt, og undersøger samtidig nogle af de psykologiske faktorer, der gør det så svært at være objektiv og undgå at falde for fake news.

Forstå populismen af Anna Libak

At alt ikke nødvendigvis er, som vi antager, er på mange måder temaet i Libaks essay om populisme. Foruden at redegøre for, hvor populismen måske dækker over noget helt andet, så slutter også Libak af med en række gode råd. Denne gang 7 af slagsen, der er møntet på politikere og beslutningstagere i det håb, at de kan forhindre yderligere tab af tillid til dem og vort demokrati.

Hver uge bringer en bibliotekar fra Roskilde Bibliotekerne anbefalinger i Roskilde Avis og på avisens hjemmeside.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk