17. oktober 2018
Bent Jørgensen har taget bestik af den nye politiske situation i Roskilde Byråd og satser på at opnå resultater for Venstre gennem et samarbejde med borgmesteren og hendes flertal. (Foto: Jan Partoft)
Bent Jørgensen har taget bestik af den nye politiske situation i Roskilde Byråd og satser på at opnå resultater for Venstre gennem et samarbejde med borgmesteren og hendes flertal. (Foto: Jan Partoft)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bent Jørgensen sætter V-kursen i Roskildes nye byråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bent Jørgensen sætter V-kursen i Roskildes nye byråd
Roskilde Avis Paperboy - 01. december 2017 kl. 00:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Venstre er med på et konstruktivt samarbejde i Roskildes nye byråd, når der også bliver lyttet til vore synspunkter.

Sådan siger partiets leder Bent Jørgensen efter valget, der betød, at partiet blev reduceret fra ni til seks mandater og dermed ikke længere på samme måde kan udfordre borgmester Joy Mogensens Socialdemokrati, der gik frem fra 13 til 16 og fik rent flertal.

- Nu er det jo helt afgørende, hvordan S bruger denne nye situation. Vil de bestemme det hele, eller vil de også samarbejde med os andre, siger Bent Jørgensen.

- Foreløbig synes jeg, at der er gode signaler. Borgmesteren taler om, at hun vil have flere partier med i et samarbejde.

- Konstitueringen viser også, at de mener det alvorligt. Vi har fået flere pladser i nævn og kommissioner, end vi strengt taget var berettiget til, og jeg er igen blevet formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget, hvilket de heller ikke var nødt til at tildele os, forklarer Bent Jørgensen.

Bredt samarbejde
Venstres leder lægger op til et bredt samarbejde med Joy Mogensen og hendes politiske flertal:

- Vores strategi er nu at fremlægge vore forslag og ideer og forhandle med de andre. Vi er indstillet på at nå til fælles resultater, som vi også har demonstreret i den sidste del af denne byrådsperiode, hvor vi gennem tre år har været med i kommunens budget-forlig.

- Den kurs kommer vi til at fortsætte, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi siger Ja og Amen til alt, hvad borgmesteren og 'det røde flertal' kan finde på at komme med. Vi forventer også, at de tager hensyn til vore synspunkter, hvis der skal komme brede kompromisser.

- Jeg er indstillet på at give den 'en skalle' og arbejde for de bedst mulige resultater med den nye politiske situation, som vi nu har i Roskilde, forklarer Bent Jørgensen.

Udvalg fordelt
I Venstres nye gruppe er de vigtigste poster også blevet fordelt.

Som gruppeformand bliver Bent Jørgensen også partiets repræsentant i det centrale Økonomiudvalg, hvor alle sager passerer, før de bliver forelagt til endelig beslutning i byrådet.

Lars-Chr. Brask bliver 2. viceborgmester og medlem af Plan- og Teknikudvalget.

Evan Lynnerup fortsætter som medlem af Kultur- og Idrætsudvalget.

Jette Tjørnelund bliver medlem af Skole- Børneudvalget.

Jacob Søegaard bliver partiets repræsentant i Social- og Omsorgsudvalget.

Marianne Kiærulf bliver medlem af Klima- og Miljøudvalget samt Folkeoplysningsudvalget.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk