6. december 2019
Hvis S-toget forlænges fra Høje-Taastrup til Roskilde, vil det give en række fordele, mener Bent Jørgensen (V)
Hvis S-toget forlænges fra Høje-Taastrup til Roskilde, vil det give en række fordele, mener Bent Jørgensen (V)
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bent Jørgensen (V): S-tog på banen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bent Jørgensen (V): S-tog på banen
Roskilde Avis - 16. februar 2018 kl. 00:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Nu må vi igen have forslaget om S-tog helt til Roskilde på banen, siger lederen af Roskildes store oppositionsparti Bent Jørgensen (V).

arrow Læs også: Roskilde ønsker: Bedre tog til Kastrup, Næstved og nyt sygehus

Han mener, at det svar, som der nu er forslag om fra byrådet til Trafikministereriet, er alt for vagt, når det gælder S-tog.

- Resten af oplægget, hvor vi argumenterer imod nedskæringerne af togtrafikken gennem Roskilde til Vest- og Sydsjælland er helt fint. Men afsnittet om S-tog er nærmest kun en 'syltetkrukke'.

- Her lægges bare op til, at vi igen skal have en arbejdsgruppe. Men det har vi jo prøvet, uden at det hjalp noget, og så går der bare to-tre år med det.

- Så er det for sent at gøre noget, for det er jo nu, at forslaget om S-tog eller en anden form for førerløst tog til Roskilde er på banen, siger Bent Jørgensen.

Forslag med DF
Sammen med Dansk Folkeparti vil Venstre derfor foreslå, at Roskilde i sit svar til Trafikministeriet indføjer et helt nyt afsnit, som er anderledes positivt overfor at få S-tog til Roskilde.

Udformningen af det endelige svar skal ske i forbindelse med det næste møde i Roskilde Byråd den 28. februar.

Bent Jørgensen mener, det har været forkert, når Roskilde hidtil har afvist planerne om S-tog hertil, fordi man var bange for at miste regionaltog.

- Nu kan vi jo se, at vi alligevel kan miste de hurtigste og bedste forbindelser mod København og vest på. Så den strategi har altså ikke virket.

- Derfor bør vi nu skifte linje og være positiv overfor S-toget, der kan bringe mange nye forbindelser og ekstra trafik til Roskilde, mener han.

Se på Høje-Taastrup
Bent Jørgensen henviser også til, at Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) er stærk modstander af, at S-toget skal forlænges til Roskilde.

-Han er selvfølgelig bange for, at Høje-Taastrup ikke længere bliver et trafikknudepunkt, når endestationen for S-toget flytter hertil.

- Så vil mange i bus komme her, lige som mange passagerer vil skifte mellem fjerntog og S-tog.

- Alt det skaber trafik og aktivitet, og er det bedste bevis på, at S-toget giver en fordel, fremhæver Bent Jørgensen.

tk

arrow Færre tog - borgmester efterlyser løsning for pendlerne
01. februar 2018 kl. 06:36 Opdateret: kl. 09:24
arrow Togpassagerer må stå som sild i en tønde frem til 23. marts
31. januar 2018 kl. 06:44 Opdateret: kl. 12:54
arrow Nyt P-hus skyder i vejret
31. januar 2018 kl. 06:20 Opdateret: kl. 14:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk