

Se billedserie
Beboere vil starte deres egen friskole i Vor Frue. Det sker, efter at et flertal i Byrådet onsdag vedtog, at skolen skal skæres i klassetrin fra det førstkommende skoleår.
Beslutningen faldt efter at beboerne har demonstreret, forklaret og skrevet at kommunen intet sparer ved at lukke skolen.
Men beboernes argumenter kunne ikke overbevise politikerne, og de besluttede alligevel at svinge sparekniven over skolen, der i fremtiden kun får klasser fra 0. til 3. klasse.
I forlængelse af at kommunen påtænker en lukning af mellemtrinnet på Vor Frue Skole, arbejder en gruppe forældre og erfarne skolefolk nu hen imod at opstarte en friskole i Vor Frue.
Der er allerede flere egnede lokaler i spil, og der ligger en plan for den nødvendige kapital. Helst ser forældrene at kommunen vil droppe deres plan om at fjerne mellemtrinnet på Vor Frue Skole, da gruppen er glade for vor frue skole som den kører i dag -og fordi en friskole med sin egenbetaling kommer til at udelukke nogle børn.
Hvis kommunen vil gennemføre lukningen af mellemtrinnet fra næste sommer har gruppen forespørgsler i ministeriet om en mulig overgangsløsning, hvor den nye friskole i ét år kører som "satellit" for en eksisterende friskole, men gruppen håber naturligvis i det mindste at kommunen vil skyde effektueringen af planen ét år så en ny friskole kan være helt på plads og at der dermed bliver den blideste mulige overgang for børnene. Processen med at formulere og diskutere den eventuelle nye friskoles værdigrundlag er godt i gang og med den store søgning mod de private skoler i Roskilde kommune ser gruppen bag den eventuelle nye friskole med fortrøstning mod fremtiden, skriver gruppen bag den nye skole i en pressemeddelse.
Folkeskolen skriver, at jo mindre en folkeskole er, jo dyrere er den for kommunen at drive. Jo mindre en friskole er, jo flere statslige støttekroner får den. Derfor kan det betale sig for kommuner at nedlægge små folkeskoler og lade dem erstatte af friskoler, viser nye tal fra Folketinget.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her