9. december 2019
Björk er meget andet end musik. Hendes senere albums har taget form af værker, hvor musik, design og kustymer går op i en højere enhed.
gallery icon

Se billedserie

Björk er meget andet end musik. Hendes senere albums har taget form af værker, hvor musik, design og kustymer går op i en højere enhed.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Altid som aldrig før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Altid som aldrig før

Forvandlingskuglen Björk var hovedperson i foredrag på Ragnarock

Opdateret 19. november 2019 kl. 21:25
Roskilde Avis - 19. november 2019 kl. 20:06
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Videoen til Human Behaviour er tydeligt inspireret af magisk realisme, fortæller Nanna Balslev, inden hun viser endnu et videoklip til de omkring 40 forsamlede i auditoriet på Ragnarock onsdag aften 13. november.

Berlingskes 37-årige musikredaktør opdagede Björk med debutalbummet Debut i 1993. Herefter var der ingen vej tilbage for Nanna Balslev, der fortsat følger Björks forunderlige, forsatte rejse fra islandsk barnestjerne til verdensberømt performance-fænomen.

Ud af punken

Björk Gudmundsdottir er født i 1965, og voksede op i Reykjavik. Hun gjorde sig tidligt bemærket med sin særegne, kraftfulde stemme og fik allerede en pladekontrakt som barnestjerne, der fortolkede islandske sange.

Som ung teenager bevægede hun sig i det spirende punkmiljø, og hun blev den karismatiske forsanger og frontfigur i en række små bands i Reykjavik.

Den store internationale opmærksomhed fik Björk i 1987 med indie-bandet Sugarcubes, som brød igennem med nummeret Birthday.

Performer

Det brede gennembrud fik hun dog som kunstneren Björk i 1993 netop med albummet Debut, der bygger bro mellem house og pop.

Men også visuelt begyndte Björk at vise nye veje, og den udvikling har hun fortsat siden, således at både hendes videoer og koncerter i dag snarere har præg af performancekunst end koncerter i traditionel forstand.

Flere af hendes videoer har da også været udstillet på New York Museum of Modern Art.

Nyskabende

Med verdens lydhørhed i 1990'erne fortsatte Björk med at afsøge nye musikalske og visuelle veje.

Hun var konstant teknologisk nysgerrig, og i tæt samarbejde med dygtige instruktører vedblev hendes videoer at sætte nye standarter for genren.

Ikke mindst 'All is full of love', hvor to robotter forelsker sig i hinanden, var et visuelt nybrud i 1997. Videoen var instrueret af Michel Gondry, der senere stod bag nyklassikeren 'Evigt solskin i et pletfrit sind'.

Design før musik

Björk har i dag solgt op imod 40 millioner albums fordelt på ni udgivelser, og hun turnerer aktuelt med sin Cornucopia Tour, der blandt andet bringer hende til Royal Arena i København 5. december i år.

Man skal bestemt ikke regne med en greatest hits-tour, hvor hun pleaser publikum med sine mange kendte sange.

Cornucopia Tour er hendes mest ambitiøse turné til dato, og den inkluderer blandt meget andet et stort fløjteemsemble, og et 40 mand stort islandsk kor.

Balmain-designeren Iris van Herpen står bag det visuelle design, og Björk selv skifter som altid maske og udklædning mellem alle numre.

Med andre ord træder den nøgne musikalske oplevelse stadigt mere i baggrunden til fordel for totaloplevelsen Björk. Den udvikling kræver sit af den loyale fan, og det kan Nanna Balslev også selv mærke.

- Selv om jeg fortsat er fascineret, har de sidste tre albums ikke rørt mig på samme måde. Det handler mere om den samlede struktur end om hendes stemme, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk